HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

»Børnehaver« eller småbørnsskoler i København i begyndelsen af 1800-tallet

, oversatfra engelsk af Hans Kofoed

A f Carol Gold

Det mest bemærkelsesværdige ved »børnehaver« eller små­ børnsskoler i København i begyndelsen af 1800-tallet er, at de eksisterede, d.v.s. at der var steder, der tog sig af små børn, passede på dem og holdt dem væk fra gaderne og samtidig bibragte dem elementære kundskaber. De fandtes alle vegne, og vi finder nok aldrig ud af præcis, hvor mange der var. Direktionen for Almue- og Borgerskolevæsenet i Kjøben- havn opgiver i 1815 det samlede antal af børn i den skole­ pligtige alder til 11.737. Med et befolkningstal på 100.000 forekommer dette tal mig lavt, men det er det eneste, der kan fremskaffes og jeg tror, at den følgende fordeling alligevel er nøjagtig. A f disse 11.737 børn gik 58% i en eller anden form for skole, langt overvejende i private skoler (71%).1Jeg vil antage, at ca. 40%af eleverne i private skoler gik i småbørnsskoler, d.v.s. 28%af alle skolesøgende børn i 1815. Skønt alle vidste, at sådanne skoler fandtes, blev deres eksi­ stens officielt ignoreret eller beklaget. En beretning fra Trinita­ tis sogn i 1790 om antallet af skoler i sognet konkluderer, at »nogle forældre sætter deres børn til en eller anden fattig jom­ fru for at læse og stave i en bog«,2men at disse næppe kan regnes som »skoler«. Senere historikere har videreført den nedsættende tone. De bruger navne som »pogeskoler« og »fruentimmerskoler« og an­ tyder, at der undervistes i lidet eller intet, og giver således undervisningens almindelige tilstand et dårligt skudsmål. Set med en arbejdende 1990’er moders øjne sætter en undersøgel­ se af, hvad disse skoler ivirkeligheden var, og hvad deres kvinde-

63