HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Rolf Dahl

vest, eller - når der var gæster - i den flotte blå manchesterkjol med vest, sorte bukser og silkestrømper. Et helt lille arsenal af martialske attributter bestående af en sølvkårde, en hirsch- fånger (et kort jagtsværd) med sort håndgreb og forsølvet messingbeslag og et spanskrør med sølvknap stod desuden til hans rådighed, når han skulle promenere, eller - som var den taletrængte grosserers vane - frekventere en af byens mange vinstuer. Jens Bramsen delte ikke sin svigerfaders interesse for offent­ lige anliggender, og hans politiske karriere er derfor hurtigt beskrevet. Den 9. marts 1767 udpegede magistraten ham til at indkræve ekstraskatten i Klædebo kvarter, og den 27. marts 1771 blev han udnævnt til »De fattiges Forvalter udi Trinitatis Sogn«, men den fornøjelse betalte han sig fri for, og blev »dimit­ teret«. Anderledes var det derimod med hans interesse for negotien. Hvert år, når Det asiatiske Kompagnis skibe var kommet tilbage fra Østen, og deres hjembragte rigdomme af silke, te, procelæn m.m. sattes på auktion, kunne man finde monsieur Bramsen blandt de bydende. Enkelte afbudene afgav han i kommission for andre, resten købte han for egen regning med videresalg for øje. Indkøbene blev normalt foretaget på kredit med - som tidligere nævnt - sikkerhed i Schiønning Andersens værdipapirer, og efterhånden som varerne blev af­ sat og penge kom ind, blev gælden tilbagebetalt. Men det var ikke altid, at hans kunder og andre forretnings­ forbindelser betalte, og da var Bramsen ikke sentimental, men slæbte synderne for retten. Her skal ikke nøjere redegøres for den brede fure, som grossereren med sine utallige sagsanlæg pløjede gennem dansk retsvæsen, kun hans mellemværende med spækhøker Peter Petersen i Christen Bernikows Stræde skal nævnes.15 Spækhøkeren, som var mindst lige så kværulantisk som Bramsen, havde været kunde hos ham i flere år, og fået varer på kredit og lånt penge af ham, da Bramsen i 1768 syntes, det trak vel længe ud med tilbagebetalingen. Han forlangte derfor, at Petersen udstedte en obligation til ham på 200 rigsdaler, som var det beløb, han skyldte ham. Den 16. juli blev obligationen udstedt, og som sikkerhed stillede høkeren hele sit »Boe og Gods«. Bramsen følte sig nu så betrygget, at han genoptog

54