HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Schiønning Andersens sidste vilje

Ud mod gården lå soveværelset, der havde et dobbelt vægfast sengeskab. Her var også bryst- og pillepanel, men væggene var kun betrukket med lærred »mahlet i Ornamenter«. Herfra førte en opgang til de to portkamre, hvorfra der var adgang til et 2-fags værelse på den anden side af porten. Dette rum var knapt så luksuriøst udstyret som stuen til højre for porten. Så snart huset var indflytningsklart, rykkede Jens Bramsen ind med sin assistent Niels Schmidt. Forretningens kontor ind­ rettedes i værelset til venstre for porten, og varelageret fandt plads i baghuset og kælderen, hvor eksotiske dufte af te, choko­ lade, kaffe, tobak og andre kolonialvarer snart bredte sig. Den 17. oktober 1764 stod, som allerede nævnt, Magdalene Sibylle for anden gang brud, og de nygifte kunne nu tage de nye, smukke domiciler til højre for porten i besiddelse. Bramsens møblerede værelserne i en opulent stil, der tydeligt gav udtryk for grossererens strålende selvtilfredshed. For en­ den af trappen, der førte op til salen, stod to forgyldte konsol­ borde med marmorplader, og over hver af dem hang et spejl i forgyldt ramme med messingarme. I salen var der en kanapé og 6 »aabenryggede« stole med rødt damaskesbetræk (Abenrygget = upolstret ryglæn). Desuden havde man fundet plads til 6 åbenryggede guldlædersstole og en ditto lænestol, et »Qvadrille- bord« (kvadrille var et populært kortspil) og 3 teborde. På væggene hang der et spejl i brun ramme med forgyldte sirater og 12 kobberstik i glas og ramme, og for vinduerne var der nedhængende kattunsgardiner med kapper. I soveværelset finder vi - foruden sengeskabet - en topseng (himmelseng, der er højest på midten) med grønt og hvidt uldent omhæng, 3 dragkister, et sølvskab og et egechatol. På væggene var der to små spejle i forgyldte rammer og nogle kobberstik. Ægte­ fællerne manglede ellers ikke noget, hverken af sølv, porcelæn, dækketøj eller andet husgeråd, men på et punkt var udstyret påfaldende magert: Foruden biblen og et opbyggeligt værk af biskop Arentz, var der af bøger kun »20 adskillige Piecer i et Bundt« at finde i hele lejligheden, og det kan nok støtte en formodning om, at Bramsens ikke var folk med prætentioner i retning af lærdom. Dette var rammerne om de nygiftes liv, og her må man fore­ stille sig Bramsen spankulerende iført sin røde kjol med fløjls­

53