HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

RolfDahl

her blev budt hende. Hendes fader kunne nok se, at de ikke var de mest standsmæssige, og deres øjne faldt i første omgang på det faldefærdige plankeværk ind til naboen, garvermester Niels Giessing. Den 11. juli 1763 blev der indgået en aftale mellem de to parter om, at det gamle plankeværk skulle nedrives og er­ stattes af et nyt og højere placeret oven på en 3 alen høj mur. Endvidere blev det aftalt, at mod at Schiønning Andersen dæk­ kede udgifterne, skulle det nye bygværk til gengæld opføres på naboens grund.11 Med denne forbedring slog Magdalene Sibylle sig foreløbig til ro. Imidlertid var der på denne tid kommet en vis hr. Jens Bramsen ind i billedet, og han kom til at blive Schiønning Andersens anden svigersøn. Med sin forgænger havde han to træk til fælles: han var næsten 20 år ældre end sin tilkommen­ de, og han havde blikket stift rettet på sin svigerfaders penge­ pung. Desuden var han kværulant. Det har vi Hof- og Stads­ rettens ord for. I ubetænksomhed var den jyske handelsmand kommet til at love sin ven kommissionær Peter Birchfeldt 500 rdlr., dersom han kunne afstedkomme, at han blev gift med den unge enke med den rige fader. De blev gift - den 17. oktober 1764 - men hvorvidt det var Jens Bramsens charme og veltalenhed, eller det var Birchfeldts mellemkomst, der havde været den udlø­ sende faktor, skal være usagt. De to herrer kunne øjensynligt heller ikke blive enige om det, monsieur Bramsen takserede kommissionærens indsats til 180 rigsdaler, som han betalte ham, men sr. Birchfeldt på sin side betragtede sine tjenester som mere værd, og den 25. februar året efter anlagde han sag ved Københavns Byting med krav om, at Jens Bramsen skulle betale ham de resterende 320 daler. Den nygifte Bramsen kun­ ne af gode grunde ikke indrømme, at han nogen sinde havde indgået en sådan aftale, som Birchfeldt påstod, han havde; tvært imod hævdede han nu, at de 180 rigsdaler, han havde givet ham, var et lån, og forlangte pengene tilbagebetalt. Nogen kvittering havde han imidlertid ikke at fremvise, så en årelang retssag blev følgen. Der blev indkaldt stribevis a f vidner, utallige retsmøder afholdtes, modstævning blev fulgt af modstævning mod modstævning, advokater blev udskiftet og modindlæg fulgte modindlæg. Da der endelig den 20. januar 1772 faldt dom

50