HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Schiønning Andersens sidste vilje

ansøgt skifteretten om at få beløbet udbetalt af boet. Det kunne dog ikke lade sig gøre, så han måtte pænt punge ud med beløbet plus et års rente, tilsammen 5250 rdlr. I sagen mod de andre kreditorer angående den tvivlsomme obligation agerede Schiønning Andersen nu sin egen sagfører. Parterne indsendte talrige vidtløftige indlæg, og i et af dem skrev bryggeren om sin noget selvmodsigende opførsel den skæbnesvangre 19. september 1760 blandt andet: Krigsraad Gerdes havde stedse lovet mig Forsikring, og var gaaet bort uden at han først talte med mig. Saa at om jeg, uden at regardere hvad mig er spurgt om i det Intervallum, Fallitdeclarationen kan være omtalt og læst, kan have svaret, som man siger jeg har svaret, saa releverer det aldeeles intet, i Betragtning af at da jeg recillogerede mig og bragte Ret i Erfaring hvad det var, der mentes med Tiltalen til mig, sagde jeg strax, at jeg vidste den maatte være til. Mon jeg da, fordi jeg stando pede ikke strax kunne svare, om den var til eller ikke, skulde have tabt min Ret? Jeg paastaaer uforgribeligt Nej! Dommerne var dog af en anden mening. Den 20. august blev obligationen erklæret ulovlig, og med de 5250 rdlr., som han havde betalt, blev han henvist til en plads i køen blandt boets andre kreditorer. Det videre forløb i behandlingen af Andreas Gerdes fallitbo skal ikke nærmere omtales her. Blot skal nævnes, at den utræt­ telige Ægidius Jacobsen så sent som i 1770 med et sagsanlæg forsøgte at få Schiønning Andersen totalt slettet af kredito­ rernes liste, men det mislykkedes. Interimsopgørelsen fastsatte i 1773 bryggerens fordring med 13 år og 50 dages rente til 8288 rdl. 2 $ V 2 6 i betaling. Den endelige boopgørelse forelå først i 1777, da han modtog yderligere 406 rdl. 5 &12V2 6, men på det tidspunkt var den gamle mand for længst indviklet i mindst lige så komplicerede problemer som hans anden sviger­ søn havde nedkaldt over hans og Magdalene Sibylles hoveder. Herom senere. I sin tid, da Schiønning Andersen havde besluttet sig til at tilbringe sin enlige alderdom i det smalle sidehus bag planke­ værket i Rosenborggade, havde han glemt at tage misteltenen i ed. Lidet kunne han dengang ane, hvad fremtiden skjulte i sit skød for ham, og det viste sig da også hurtigt, efter hans datter var flyttet hertil, at hun ikke var tilfreds med de omgivelser, der

49