HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Schiønning Andersens sidste vilje

gade på denne tid, men ved løsøreauktionen den 27. november var de begge i Vestergade, og Schiønning Andersen reddede ved den lejlighed en del ting for sin datter, blandt andet en stor »indlagt« dragkiste, et stueur i »Fouteral«, tre messinglysestager, to tinstager, to kobberkedler og to små strygejern. Senere på måneden blev bryggergården sat på auktion, og Schiønning Andersen fik hammerslag for sit bud på 11300 rdlr., men da det viste sig, at han ikke - som han havde forestillet sig - kunne få sit tilgodehavende modregnet i købesummen, erklærede han »ikke at kunne eller ville blive ved sit Bud«. Før den tid havde Magdalene Sibylle og hendes fader i fælles­ skab sørget for, at det øl, som var under brygning ved sr. Gerdes forsvindingsnummer, blev færdigbrygget. Udgifterne i forbin­ delse hermed havde Schiønning Andersen måttet dække, så alt i alt kan det vist næppe undre, at fader og datter ikke just omfattede den forsvundne krigsråd og hans advokat med de aller varmeste følelser. Gentagne forsøg på at fravriste prokura­ toren obligationen havde slået fejl, men efter at svigersønnen i begyndelsen af det nye år igen dukkede op, og »efter sin Tilbage­ komst til Byen« logerede hos sin advokat, sagde seigneur Jacob­ sen ved en anledning til Schiønning Andersen: »Er der nogen Obligation borte for Eder, saa skal jeg gjøre min Fliid, og hjælpe Eder at søge den op, saa snart I mager det, at Krigsraaden og Fruen bliver eenig«. Men Schiønning Andersen følte sig ikke tiltrukket af rollen som mægler mellem ægtefællerne, så den 31. januar 1761 sendte Andreas Gerdes en vis monsieur Møller med bud til sin frue, at »han længes efter at tale med hende«. Monsieur Møller tilføjede, »at naar hun om Aftenen vilde tage hendes Fader med, og komme ned til hendes Mand, skulde han faae Obligationen, og saa vidste han, at hendes Fader blev fornøjet«. Men henvendelsen var omsonst, så om aftenen kom både Jacobsen og Møller tilbage, og »forlangte, at hendes Fader vilde følge med til hendes Mand«. Schiønning Andersen kræve­ de imidlertid at få sin obligation udleveret der og da, her skulle ikke handles i porten. Da det stod klart for både krigsråden og hans advokat, at de ikke kom nogen vej med denne form for afpresning, faldt de tilbage på deres gamle metode, nemlig at benægte, at der over­ hovedet fandtes nogen obligation. Omsider tabte Schiønning

47