HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Rolf Dahl

han tillige brugte disse Ord: at havde han ventet dette, skulde han have seet sig præcaveret«, og flere andre af de tilstedevæ­ rende kunne senere huske, at han havde sagt, at han ingen obligation fra sin svigersøn havde. Samtidig med rettens folk kom imidlertid Ægidius Jacobsen, og utvivlsomt har han fortalt Schiønning Andersen om blanco- obligationen, og bryggeren må på sin side have overtalt advoka­ ten til at sørge for, at den kom til at lyde på hans navn, således at han ville kunne forlange forlods udbetaling i konkursboet for dens pålydende. Monsieur Andersen, som indtil da havde vre­ det sine hænder »med grædende Taarer over den Tilstand hans Barn og Svigersøn befandt sig i«, sagde nu, at hans svigersøn havde udgivet en obligation til ham, men tilføjede: »jeg har den ikke, men jeg veed, den er til, og den skal komme frem«. Han forklarede, at da han tidligere havde sagt, at han intet om nogen obligation havde hørt, havde han misforstået, og troet, det var en anden obligation, der var tale om. Da fogedforretningen var overstået, og sr. Gerdes bo forseglet, mødtes prokurator Jacobsen med Schiønning Andersen, og bryggeren fik den tilbagedaterede obligation. Nogle dage senere fik imidlertid svigersønnen og hans advokat kolde tæer over den ulovlighed, de havde begået - en fallent kan jo ikke pant­ sætte sine ejendele - og ønskede gjort ugjort. Men det øre ville Schiønning Andersen ikke høre på, han havde jo vitterligt 5000 rdlr. i klemme. Og når han havde retten på sin side, kunne han ikke se, at lidt balancegang på kanten af loven kunne skade. Han lod derfor obligationen læse på rådhuset, og begav sig så til prokurator Jacobsen for at hente et brev fra sin svigersøn, hvor han tilstod, at han havde udstedt den pågældende obligation. Advokaten bad om at få lov til at beholde obligationen til gennemsyn, men lovede at sende både den og brevet tilbage om eftermiddagen, hvilket bryggeren gik med til. Men til sin store forundring måtte han erfare, at Ægidius Jacobsen ikke holdt sit ord - hverken brevet eller obligationen blev nogen sinde afleve­ ret. Derimod blev Schiønning Andersen den 27. september stævnet a f de andre kreditorer i boet, de var nemlig slet ikke indstillet på at acceptere den mystiske obligation. Vidneafhø- * ringerne fandt sted i løbet af de følgende måneder. Formodentlig var fru Gerdes flyttet til sin fader i Rosenborg­

46