HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Schiønning Andersens sidste vilje

til salg. Ejendommen bestod kun af et beskedent sidehus på 6 fag og 2 etager, og et baghus. Forhuset havde der ikke været penge til at genopbygge efter den store ildebrand i 1728, kælde­ ren var kun blevet overdækket med et skråtag, og mod gaden var der rejst et plankeværk.82 år senere besluttede han sig, og den 16. juni 1760 fik han skøde på gården formedelst 2100 rigsdaler. Da han senere på året skilte sig af med sin brygger­ gård, fik han 6000 rdlr. for den.9 I de beskedne pauluner i Rosenborggade indstillede Schiønning Andersen sig nu på en stille pensionisttilværelse, men otiet blev næppe nær så fred­ sommeligt, som han havde tænkt sig. I mellemtiden var Magdalene Sibylle indtrådt i en mere pran­ gende tilværelse med sin gemal Andreas Gerdes i nuværende Vestergade nr. 27. Foruden bryggeriet drev han en omfattende handel på Altona og Amsterdam, men fremfor alt beskæftigede han sig med import af kolonialvarer fra de danske besiddelser i Vestindien.10 De nygifte levede på en stor fod - en smule fo r stor kan det synes, for allerede sommeren 1760 begyndte krigsrådens man­ ge kreditorer at blive mere nærgående, end han brød sig om. Da den mest pågående af dem, kammerråd Goldt, forlangte sin vekselobligation indfriet, og monsieur Gerdes ikke så sig i stand til det, må der være gået panik i ham. For at undgå at blive sat i gældsfængsel gik han den 19. september i dækning hos sin advokat Ægidius Jacobsen, som sørgede for at sende en kon­ kursbegæring til skifteretten. Endvidere blev der udstedt en panteobligation in blanco, som blev tilbagedateret til den 13. september, lydende på 6800 rdlr. Hvad der egentlig var menin­ gen med dette kunstgreb, blev selvfølgelig aldrig oplyst under den følgende lange bobehandling. På Magdalene Sibylle kom hendes mands fallit som lyn fra en klar himmel, og i sin kvide sendte hun straks bud efter sin fader. Den gamle brygger kom derhen med det samme, og da han fik at høre, hvad der var sket, blev han meget opbragt. Han havde nemlig to år tidligere gået i kaution for sin svigersøn for et lån på 5000 rdlr., og i den tro, at han var en sikker betaler, havde han undladt at tage pant hos ham. Da fogedens folk kom, beklagede han sig »over denne uforventede Tilstand og især derover, at han havde gaaet i Caution for Krigsraaden, hvorved

45