HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

RolfDahl

De 32 Mænd nød nok på denne tid mere anseelse, end de havde reel magt. En væsentlig del af deres arbejde bestod i at kontrollere magistratens virksomhed og i at efterse forskellige kommunale regnskaber, og det var da også som medrevisor af »Kirckeværgerne for Hellig Geistes Kircken, Deres aflagde Regnskaber« for 1762, at Schiønning Andersen første gang trådte frem i de forreste rækker i forsamlingen. I de følgende år ses han hyppigt blandt revisorerne, således var han i 1767 og 1769 med til at strø sand på Helligåndskirkens begravelses­ regnskab og stolestaderegnskab. Selv førte han dog højst kriti­ ske revisionskommentarer i pennen til regnskabet for stadens brændemagasin både i 1767 og året efter. Schiønning Andersen var avanceret til nr. 11 blandt forsam­ lingens medlemmer, da Struensee opløste den i 1771. Kort forinden var han blevet udnævnt til kommitteret for renova­ tionskassen, men da forsamlingen efter Struensees fald atter mødtes og ytrede ønske om, at »icke Smiger og offentlige Freds- forstørrere maa faae Adgang og afvende Kongens Hjerte fra sit troe Borgerskab«, var bryggeren ikke til stede. Han nedlagde nu sit hverv og yngre kræfter overtog efter ham. Et år efter at Schiønning Andersen og Anne Lisbeth Reimerts bryllup var blevet fejret i Frederiksborggade, blev Magdalene Sibylle født. Hun blev døbt i Trinitatis Kirke den 14. juni 1737, men allerede den 26. august året efter mistede hun sin moder og lille Lene og hendes fader kom hurtigt til at knytte sig nært til hinanden. At bryggeren havde tabt sit hjerte til sin datter skinner igennem ved utallige af hans handlinger senere i livet, og hun - i lighed med så mange andre døtre med en stærk faderbinding - røber sig ved sine valg a f ægtemænd: de var begge henved 20 år ældre end hende selv. Den første af hendes udkårne var krigsråd Gerdes, brygger og købmand. Efter at de to var smedet i hymens lænker den 29. marts 1758, må den alderstegne brygger have følt, at der var blevet for stille i de store stuer i Frederiksborggade, og tanken på at sælge bryggeriet og flytte til ydmygere omgivelser slog rod i ham. Hans øjne faldt naturligt nok på Rosenborggades nuvæ­ rende nr. 5, som året før på tvangsauktion var blevet overtaget af panthaveren, »Enkekassen for adskillige Stænder«,7og nu var

44