HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Hoffmanns og Byssers opmåling af København

ingeniører på dette tidspunkt - Gottfried Hoffmann er allerede nævnt - haft sine kort og hele sit arkiv med sig, der dermed er faldet i svenskernes hænder. Peter Bysser var som nævnt inge­ niør i København helt fra 1647 og forblev dér indtil 1657, da han som følge af krigen blev sendt til Frederiksodde. Den opmåling, der blev foretaget i 1648 havde ét bestemt for­ mål: Den skulle danne grundlaget for udbygningen af et Køben­ havn, hvor planløsheden i Christian den 4.s sidste år, havde umuliggjort byggeri i de nye kvarterer. I 1648 foretoges den grundlæggende opmåling, der skulle blive grundlaget for de kommende års bebyggelsesplaner, og fra denne fase stammer Georg Hoffmanns nøjagtige konceptteg­ ning, der afslører, at de to ingeniører arbejdede efter de nyeste principper for opmålinger med brug af målebord og med an­ vendelse af matematiske beregninger. Fra projekteringsfasen stammer Peter Byssers forslag til an­ læggelsen af et Stornykøbenhavn med inddragelse af fæstnin­ gens forterræn i den bymæssige bebyggelse. Pufendorfværkets gengivelse af den approberede bebyggelse fra 1649 viser dog, at man i det store og hele fortsatte Christian den 4.s udvidelses- projekt fra 1620ernes midte. Til gengæld lagde man et helt andet gadenet i bebyggelsen til afløsning af det urationelle oktogonprojekt, der passede så dårligt ind i området. Både i Nykøbenhavn og i de to nye forstæder blev gaderne udlagt i det mere praktiske - men også mindre originale - skakbrætmønster. Ud mod havnen skulle anlægges to øer, der var afskåret fra resten af bydelen med to kanaler til gavn for handel og søfart. Endnu et handelskvarter var planlagt mellem Slotsholmen og en forlængelse af Vestervold - det der først langt op i 1670erne skulle blive til kvarteret langs Frederiksholms Kanal. Bebyggelsesplanen af 1649 har traditionelt været tilskrevet Axel Urup, der som inspektør over Københavns fortifikation siden 1647 må have haft sin del af ansvaret for planlægningen.23 Men han må som sine to nærmeste medhjælpere have haft de to ingeniører i København, Georg Hoffmann og Peter Bysser, der som praktisk arbejdende ingeniører havde opmålt byen i 1648, og som i de følgende år forestod udbygningen af fæstningsvær­ kerne. Det er næppe tilfældigt, at Urup så godt som aldrig

27

Made with