HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Bjørn Westerbeek Dahl

i håndskriftet - i samme skæve måleforhold, det har den samme kasselignende kartouche, og titlen er - som den eneste tekst­ oplysning - trykt ind på papiret med den omtalte typetryk­ teknik. Der kan ikke være nogen tvivl om, at de to kort er indbyrdes afhængige af hinanden, og at Christoph Heer er ophavsmand til dem begge. Håndskriftets kort har dog nogle uoverensstemmelser med Strasbourgkortet, der viser, at Heer til »Monumentum« har be­ nyttet sig af et revideret forlæg - omend forskellene ikke er store. Han har indtegnet en række forværker på Vestervold og Christianshavn, der er blevet bygget i løbet af sommeren 1659. Muligvis er kortet tegnet i 1660 eller året efter - svarende til den datering, det er muligt at indkredse ved en undersøgelse a f de øvrige kort i manuskriptet. Som eneste topografiske ændring af gadenettet ses det, at Nyboder nu er blevet indpasset i det regelrette gadenet: »Herregade«, og »Adelgade« er nu ført helt igennem boderne til henholdsvis en mindre tværgade, »Vildt- pretgade« ved Østerport og pladsen foran Kastellet. Denne ændring må derfor være foretaget mellem 1658 og 1660/61. Christoph Heer var født i Lauban i Schlesien i 1637, og efter studier ved universitetet i Leipzig kom han knap 20 år gammel til København for at lære praktisk fortifikation hos sine to fætre, Georg Hoffmann og dennes lillebror Gottfried Hoffmann. Gennem dem kom Heer også i forbindelse med Niels Steensen og Ole Borch, der var huslærer for rigshofmester Joachim Gersdorffs børn. Om kredsen Heer-Hoffmann-Steensen og Borch vides meget lidt: Georg Hoffmann var den ældste (f. ca. 1612) og lader til at have været lærer og inspirator for de øvrige. Niels Steensen, der var på alder med Heer og kun få år yngre end Gottfried Hoffmann (f. ca. 1631) og Ole Borch (født 1627) er den eneste, der har efterladt sig personlige papirer fra perio­ den. Han nævner Georg Hoffmann ikke mindre end tolv gange i den tre måneders periode, hvor han førte dagbog i 1659. Georg Hoffmann lader til at have været dybt optaget af medicinske, matematiske og astronomiske problemer. Bemærkelsesværdigt i denne sammenhæng er det, at Steensen nævner konstruktio­ nen af et instrument til at formindske og forstørre måleforhold med, altså en slags pantograf. Desuden beskrives et primitivt målebord uhyre indgående.

18