HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Hoffmanns og Byssers opmåling af København

Fredericiagade, der egentligt var anlagt som kajgade. En anden - unavngiven - kanal var planlagt ude ved Toldboden, men den skulle kun gå ind til Bredgade. Nyhavn ses ikke. Langs havnen skulle der bygges to kanaler, »Kongens Kanal« og »Dronningens Kanal«, beskyttet af to kunstige øer, »Kongens Dam« og »Dron­ ningens Dam«, hvor ordet dam endnu betegnede den oprinde­ lige betydning af dæmning. Et omfattende indeks på tysk henviser ved bogstavsignaturer til flere af byens markante bygningsværker. Selve indeksfeltets udformning er dog det mest spændende: Det er udformet som en kasse, der flyder i vandet, set i perspektiv oppefra. På for­ siden af kassen ses en smuk blomsterkartouche med indekset, og på kassens låg et titlen gengivet. På siden af kassen står Frederik den 3.s valgsprog: »Dominus providebit«, Herren vil råde. Kortet har en meget fint udarbejdet kompasrose og en målestok i rodemål, der viser, at det er tegnet i det også for samtiden noget pudsige skæve måleforhold af ca. 1:6.788. Kortet har lidt en del overlast i tidens løb: Det mangler øverste venstre hjørne, og kanterne er ganske slidte. De oprin­ deligt kraftige farver er blegnet, og en stor plet af ubestemmelig oprindelse slører en del af midterpartiet. Det er dog tydeligt, at tegningen har været farverig og omhyggeligt udført. Bemærkel­ sesværdigt er det dog, at alle navne, på selve kortet som i in­ dekset, ikke er skrevet i hånden - hvad man umiddelbart skulle forvente på et håndtegnet kort - men er trykt ind på papiret ved hjælp afløse typer i et håndstempel. Det er en teknik, som man i mangel a f bedre kan betegne som »typetrykteknikken«. Kortet er ikke signeret, men det må efter al sandsynlighed være tegnet a f den dansk-tyske militæringeniør Christoph Heer, der opholdt sig i Danmark fra 1658 til 1669. Han må have taget kortet med sig, da han i 1670 blev ingeniør i Strasbourg, hvor han opholdt sig, indtil han i 1681 måtte flygte, da de franske tropper indtog byen.9Christoph Heer er i Danmark kendt som ophavsmanden til en række kopier afkort over Frederik den 3.s fæstninger, indbundet i et rødt fløjlsbind med en fin titelside med en dedikation til kongen (»Monumentum«-håndskriftet).10 Blandt bindets 22 kort er der et kort over København, der har stor lighed med Strasbourgkortet: Det er - som de øvrige planer

17

Made with