HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Bjørn Westerbeek Dahl

med St. Jørgens Sø vises, hvorledes svenskerne behændigt ud­ nyttede de svage danske forværker langs søens inderside, der oprindeligt var anlagt til byens forsvar. Efter det heldige danske udfald i august og den hollandske hjælpeflådes ankomst til byen i begyndelsen af oktober, trak svenskerne sig tilbage til højdedragene mellem Bellahøj og Brønshøj, hvor de opførte en stor befæstet lejr. Det var denne delvise danske sejr - det første nederlag af betydning til sven­ skerne i den ellers katastrofale krig - der må have foranlediget, at kortet er blevet tegnet. De militære oplysninger er tegnet ind på et grundkort over København med en omhyggeligt tegnet byplan. Den projekte­ rede bebyggelse i Nykøbenhavn er tegnet med gul kontorkolo­ rering, hvormed man efter tidens konvention gengav planlagte anlæg. Der er ikke antydning af, at der siden 1650 havde været en omfattende byggeaktivitet i området. Gadeplanen for Nykøbenhavn er bemærkelsesværdig ved at vise gennemførelsen af de lange, lige gader, der krydser hinan­ den i rette vinkler. Nyboder, der oprindelig var anlagt som et led i en bebyggelsesplan, hvor 16 radialgader strålede ud fra en ottekantet plads, der skulle have ligget omtrent hvor Borger- gade/Klerkegade mødes i dag, ødelægger helt det regelbundne gadenet. Her ses også resterne af Christian den 4.s store ud- fartsvej, »Den Store Stenbro«, der var blevet anlagt omkring 1630, men som nu var blevet overflødig, og derfor leder skævt ind på Østerport. Dette skæve gadeforløb kan endnu spores i matrikelskel og eksisterer endnu i gaden Gammelvagt. Rigensgade er ført igennem Kongens Have til den nuværende Gothersgade, dengang »Kongensgade«. Mellem Adelgade og Rigensgade ligger endnu en planlagt gade, »Herregade«, der efter dette kort skulle gå fra Gothersgade til Klerkegade, stand­ set af Nyboder, hvis længer endnu ikke havde været genstand for gennembrydning. Desuden er der projekteret endnu en parallelgade, kaldet »Vendersgade«, mellem Store Kongens­ gade, datidens »Gothersgade«, og Bredgade, da som senere kaldet »Norgesgade«. Denne »Vendersgade« skulle gå fra Kon­ gens Nytorv helt til Kastellet. Gaderne syd for Store Kongensgade bliver afbrudt af en tværkanal, »Prinsens Kanal«, langs vestsiden a f den nuværende

16

Made with