HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Anmeldelser

stikkerne pegede p å en stigende krim inalitet blandt børn og unge. En stigning, som forfatteren ikke mener var reel, men snarere skyldtes en kriminalisering af børnenes adfæ rd. Sideløbende udvikledes den moderne kriminologi, der ønske­ de a t stand se unge lovovertrædere p å et tidligt tidspunkt, inden de udviklede sig til rigtige forbrydere. P å linje med tidens børneopd ragere gik man ind for opdragelse af de vild­ farende børn i sted et for straf. Tidligere havde man b etragtet barnet som grundlæggende ondt, men nu så man det som en tom skal, der kunne påvirkes i både god og dårlig retning. Som følge h eraf var det børneforsorgens opgave at fjerne b arn et fra dårlige omgivelser og i stedet opdrage det til gavn for både sam fundet og b arn et selv. Disciplin og h ård t arbejde afløstes af opdragelsen. Som noget nyt gav loven af 1905 således tilladelse til om nødvendigt at fjerne b arn et fra foræ ldrene og lade sam fundet overtage opdragelsen. Til stor fortry­ delse for mange af tidens børnevenner glemte man a t fastlægge indholdet af denne sam fundets opdragelse og at afsæ tte de nødvendige ressou rcer til at ændre behandlingen fra stra f til opdragelse. Både før og efter 1905-loven deltog en række private filantropiske foreninger i børneforsorgsarbejdet. Anne Løkke h ar analyseret arbejdet og holdningerne i en af disse foreninger, nemlig Kristelig Forening til offentligt tiltalte og straffede Børns Redning. Foreningen blev stiftet i 1898 og eksisterer stadig under navnet Kristelig Forening for Børneforsorg. Kristelig Forening arbejdede p å basis af private midler og fandt navnlig støtte i provinsen. Klientellet v ar derimod udelukkende børn fra københavnske arbej­ d erk varterer og tilmed de allerfattigste. Foreningen betragtede den moderne storby som årsag til børnenes fordærvelse og ønskede derfor at ijerne børnene fra de dårlige omgivelser og i sted et sæ tte dem i pleje i private landbohjem eller i børnehjem i landlige omgivelser. Det var det velordnede, hyggelige og kærlige middelklassehjem, der frem stod som disse børnevenners ideal, og som de ville overføre til de forsøm te børn. Anne Løkke beskriver nu an ceret, hvorledes disse forestillinger indgik som en helt selvfølgelig del af børnevennernes verdensbillede, og at de derfor ikke tvivlede på, a t denne omplantning v ar den ideelle kur for de vildfarende arbej­ derbørn fra storbyen. Bogens afsluttende del behandler Børnelovens udførelse i praksis. Kilde­ grundlaget h ar væ re t en gennemgang af de første 15 års sager i to udvalgte københavnske væ rgerådskredse. Det vises, at væ rgerådsmedlemmerne kun i mindre om fang kom fra den arbejderbefolkning, som leverede rådets »sager«. Vurderingen af børnene blev derfor foretaget ud fra andre norm er end dem, der ofte v ar gæ ldende i børnenes eget miljø. Anne Løkke afviser dog, a t der kun var tale om et m isforstået angreb p å en anderledes, men velfungerende arbejder­ kultur, for d er v ar reelt sto r nød blandt mange børn og mange problemer i disse yderst fattige familier. Konkluderende vu rderes virkningerne af Børneloven som en skærpelse af den sociale kontrol. S taten gav sig selv bemyndigelse til at væ re alle børns overforæ l­ der, som det formuleres i bogen. Foræ ldrene havde ingen rettigheder over for væ rgerådene, der hurtigt blev noget, man helst skulle undgå at komme i kontakt med. De konkrete foran staltn inger fungerede også som en straf, og forfatteren mener, a t loven kom til at indføre straf, inden børnene havde begået nogen forbrydelse. Desuden blev der yd erst sjæ ldent bevilget den økonomiske bistand, 173