HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Anmeldelser

planafdeling«, hvor han udførte sin hum anitæ re byplanlægning. Det fremgår af om slaget, a t forfatteren kunne fejre sit 15 års jubilæum som løst an sat arkitekt, en an sæ ttelsesform der vist v ar temmelig almindelig. Det nævnes ikke, hvornår Siegumfeldt blev fastan sat. K arrieren sluttede i 1970, efter at Siegumfeldt i 1967 var udnævnt til planlægningschef i det nyoprettede Direktorat for Københavns Kommunes Generalplanlægning med Kai Lemberg som direktør. »Humanitær byplanlægning« er af form næ rm est en blanding af erindrings­ brudstykker og et noget uformelt adm inistrativt notat. Siegumfeldt fortæller om arbejdet med a t beregne behovet for daginstitutioner og legepladser i de forskellige bydele, om hvordan han p åen stud ietur til Stockholm i 1946 var med til at udregne legepladsernes legeværdi pr. kvadratmeter, og om en principskitse for legegader på Vesterbro fra 1957. Også forsøgene p å at forudse behovet for nye folkeskoler og deres lokalisering efter krigens babyboom sam t det første ku ltu rcen ter p å Bispebjerg om tales kort. Endelig fortæ ller Siegumfeldt om skabelsen i 1947 af parkunderholdningen, der i dag er blevet til somm erunder­ holdningen. »Humanitær byplanlægning« fungerer som appetitvækker. Den interesserede læ ser får lyst til at gå i de enkelte sager. Men teksten ville have vundet ved at lade erindringerne strømm e lidt friere. Endelig skal det nævnes, at illustrationerne stø tter og uddyber teksten p å en fin og inspirerende måde. Kim K arm arks specialeafhandling om zünftens indflydelse i Københavns Sned- kerlaug er en spændende indføring i laugstidens skikke. Laugene s tå r som eksempel på de tran snation ale strukturer, der k arakterise­ rede det middelalderlige samfund. E t andet eksempel er kirken, hvis universali­ te t h ar holdt sig længere end laugenes. Vi h ar ganske vist en rem iniscens af laugene i vore dages danske fagforeninger, der bygger på faget/håndvæ rket, men kontinuiteten er tynd. Laugsvæ senet v a r det middelalderlige sam funds måde at regulere udbud og efterspørgsel på. Men laugsvæ senet v a r mere end det, og ikke mindst zünften in stitutionaliserede en række skikke og leveregler, der i en periode blev en måde at organisere og stru k tu rere sin tilværelse p å for håndværkeren. Gruppen, faget var omdrejningspunktet, ikke den enkelte. Laugsvæ senet og zünften kom til Danmark sydfra. Vandrende håndvæ rks­ svende b ragte nye teknikker, nye skikke m.m. med sig. I de større danske byer fand t laugsvæ senet fodfæste, og med zünftens udbredelse blev den farende svend laugssystemets centrum . I København v ar laugstraditionerne stæ rkest og snedkerfaget udmærkede sig ved en udp ræ get zünftighed. En række konflikter i faget h ar frembragt et sto rt kildemateriale. Den ca. 2 0 0 årige periode (1 5 7 7 -1 8 0 0 ) bogen dækker er behand­ let kronologisk. E fter en kort indledning p ræ sen teres de zünftige skikke i Kø­ benhavns Snedkerlaug. Så følger de to hovedafsnit om zünftens etablering og 171 C a s p a r Jø rg e n se n K im K a r m a r k : L a u g og z ü n ftig h e d . D e tyske h å n d v æ rk e rs k ik k e , deres a n ­ kom st, e ta b le r in g ogf o r s v in d e n b e ly st g e n n em det k ø b e n h a v n sk e sn e d k e rla u g s h is to rie , 1577-1800, Å r h u s U n iv e rs ite ts fo rla g , 1989, 116 sid e r, kr. 85,-.