HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Københavns Stadsarkiv i 1990

uønskede afskedigelser i 1991. Stadsarkivet har måttet gennem mange overvejelser for derefter at få ændret arbejdsfordelin­ gen på en nogenlunde acceptabel måde. Såvidt muligt friholdes publikumsbetjeningen for besparelser. Det kan derimod ikke undgås, at personalenedskæringen går ud over registreringen og publiceringen af arkivfortegnelser, som næsten er gået i stå. Egil Skalis afgang vil også blive et tab for 1700- og 1800-tals- forskere, der altid kunne trække på hans store viden. Stadsarkivet har været nødt til at erstatte en del originale arkivalier, der ofte blev benyttet af besøgende, med mikrofilm, som er blevet monteret i »jackets«, en slags kartotekskort med plads til ca. 100 billeder hver. De er nemmere at bruge end rullefilm. Det drejer sig om politiets registerblade 1890-1923 og næringskartoteket 1932-75. Næringskartoteket, som er et alfabetisk ordnet kartotek over alle, der har fået tilladelse til at drive selvstændig næring i København 1932-75, har bl.a. oplysninger om fødselsdato og fødested. Det er nærmere omtalt i Historiske Meddelelser om København 1984 s. 177-78. For at de besøgende skal kunne bruge de mange mikrofilm er læsesalen blevet delt ved en skillevæg, og bag skillevæggen er indrettet en lille særafdeling med læseapparater og film til selvbetjening. Samtidig er der indkøbt nye stole til læsesalen, så alle besøgende kan komme til at sidde ned. De gamle læsesals­ stole bruges af personalet, hvis kontorstole var nedslidte og sikkerhedsmæssigt uforsvarlige. Da Registerbladene blev fjernet fra læsesalens selvbetje­ ningsafdeling, blev der plads til nye arkivalier. Foreløbig er værgemålsprotokollerne 1818-57 opstillet til selvbetjening. Værgemålsprotokoller er fortegnelser over umyndige børn, hvis formue administreredes af Københavns magistrat. Fra 1818 ophævedes den tidligere ordning med private formyn­ dere, og magistraten fik overdraget opgaven i København. Til det formål førtes bl.a. en protokol af bogholderen i Magistratens 3. sekretariat over hvert enkelt barns formue. Protokollerne er ført kronologisk efter datoen for formuens indsættelse i Kø­ benhavns værge. For hver umyndig er der en side med regnska­ berne over formuen indtil værgemålets ophævelse. Det er me­ get forskelligt, hvor mange oplysninger der er om det enkelte

15 9

Made with