HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Lazarettetfor ikke-tyskeflygtninge

aldrig vil vi ned til russernes regimente efter alt det, vi har set og hørt.- « Jeg tvivler ikke om, hun mener det, hun er en højt kultiveret og begavet dame, har studeret medicin. Før kapitulationen var de i tysk lejr i Nykøbing F. I lejren var 4000, hun og en 23-årig student var den eneste lægehjælp, og medicin fandtes ikke. De havde da også ca. 30 dødsfald om dagen. De døde blev svøbt i papir og gravet ned, om begravelse var der ikke tale. Alle sultede og led og 1/2 af lejrens folk døde. Efter 5/5 kom 100 tyske sygeplejersker, og det hjalp noget, snart efter blev de ikke-tyske jo sendt til vore flygtningelejre. 8/11. I dag fik vi at vide, at alt i lejren skulle indskrænkes, og vi sygeplejersker skulle hjemsendes. Der skulle nu kun være en sygeplejerske et par timer om dagen, og man mente, at »Røde Kors havde en til det brug«. Så tog vi afsked og drog bort. Stor var min undren, da jeg næste morgen blev ringet op af lejr­ chefen og anmodet om at overtage den nye, men korte daglige tjeneste. Og glad drager jeg nu af sted hver dag. Men også lejren i Øresundsgade blev til sidst rømmet, og vi flyttede til badmintonhallen i Ryparken; jeg var glad, det var stadig væk i nærheden af mit hjem. Men i 1947 flyttede lejren til Prags Boulevard, næsten en times kørsel herfra, så efter 2 måneders tjeneste der, opgav jeg. Der var nu også kommet flygtninge fra 2 andre lejre, som skulle nedlægges, så man ønskede en længere tjenestetid for syge­ plejersker.

157