HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Lazarettetfor ikke-tyskeflygtninge

ikke, hvor faderen er. Hun er statsløs, d.v.s. fra Königsberg. Politiet ville hente vor SS-mand, men fandt ham for dårlig, så han kom på Emdrup skole. Vi har i lejren en sød ung kvindelig læge fra Salzburg, gid jeg kunne gøre noget for hende. 29/8. Jeg måtte afsted i går, tirsdag, en var blevet syg. Vi havde atter 40 franske børn til aflusning, men dagen forløb iøvrigt uden større begivenheder. 31/8. Vi står i opbruddets tegn, skal flytte en af de første dage, jeg blev i dag sendt ud at se på vandrehjemmet i Øresundsgade, nå ja, der kan siges både for og imod. Jeg er spændt på, hvad morgendagen vil bringe. 3/9. Ja, så forberedte vi i går til flytningen, som fandt sted i dag d. 3/9. Jeg har været der et par timer i dag, det bliver nok godt, selv om der er mange ting vi vil savne. 6/9. I går var det første døgn i Øresundsgade. Der er store forbedringer for flygtningene, f.eks. ligger de nu alle i senge og nogenlunde sorteret. Så vi har en stue med mænd og en med kvinder og børn, samt familierum. Også lazarettet er bedre. Der har vi dog kun den ene stue til mænd og kvinder. Vor eneste kvinde er en ung mor med nyfødt barn, som i går blev døbt i Holmens kirke, fru Engelbert bar, og herrerne Kaybierg og Si­ monsen stod fadder, og vi, vagtværn m.fl., kørte med i en stor Røde Kors vogn og dannede menighed. Pastor Scheller-Nielsen døbte og talte dels dansk, dels tysk, det var smukt og højtideligt, vi begyndte med at synge: »Vor Gud han er så fast en borg«. Da vi kom hjem smurte lotter og sygeplejesker fint smørre­ brød. Vi var 25 til frokost med øl og snaps, og endte med kaffe, kringle og et glas vin. Jeg gav barnet flad og dyb tallerken med rødhættebillede. Den lille mor var dybt rørt, takkede pænt ved bordet, og syntes ikke dagen kunne været mere festlig selv i fredens dage. Vi spiste i spisestuen, som ligger ved siden af lazarettet, også den er en stor forbedring. Vi bor i bestyrerens tidligere lejlighed, 3 værelser med køkken; lidt kælderlejlighed, men der er rart; når vi først kommer i orden, bliver vi nok glade

153