HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Lazarettetfor ikke-tyskeflygtninge

på krykker og et ben, jeg taler ikke med ham, og det er der forøvrigt ikke mange, der gør. 24/7. I søndags d. 22. var jeg for første gang, siden jeg begyndte d. 20/5 ikke på stationen en søndag, da en af kammeraterne bad mig bytte. Så var jeg der mandag i stedet, og det blev en højst interessant dag. Vor SS-mand blev afhentet af politiet. Om eftermiddagen kom en stor ungarsk grevefamilie, nazister. De havde købt hus ved Roskilde, og der indrettet dem meget kom­ fortabelt, nu blev de alle hentet medbringende en mængde gods, store og indholdsrige kufferter, alt smukt pakket, og bl.a. indeholdt de 10.000 danske kroner i bankbøger, samt masser af tyske og ungarske penge - mange tusinde, foruden skillemønt. Vi sygeplejesker måtte visitere et par af damerne, jeg havde grevens datter, gift med en oberleutnant. Hun var smukt og rigt klædt, havde ingen penge på sig, men masser i sin taske. En ung mand græd hjerteskærende; jeg trøstede ham, det viste sig, at han troede, han skulle skydes. Så galt gik det ikke, men de blev bortført af politiet og måtte efterlade alt deres gods, som blev gennemset, et stort arbejde, der udførtes af stationens mandli­ ge personale. Sic transit gloria mundis! Vi havde på lazarettet et 2-årigt barn, hvis mor var syg. Drengen var henrivende, og hvor kunne han spise. En 16-årig dreng, der havde opgivet at være czekoslovak, viste sig at være tysker og måtte flyttes til tysk lejr. 26/7. Jeg var i lejren i går, havde byttet med en anden. Det var en rolig dag. Den 2-årige Manfred er sendt til en lejr, hvor moderen er. SS-manden er hentet af politiet, han blev ked af det, da jeg sagde, der blev spurgt efter ham, han anede nok uråd. Den 16-årige fik ikke sin journal og sine films med, dem bragte jeg ud og besøgte ham på det tyske lazaret, han havde d. 2/5 meldt sig til den tyske marine, derfor var han nu tysker. Jeg gav ham en tysk bog : »Mit deutschen Jungen durch deutsche Lande«. Han var meget glad både for besøget og for bogen. Vi fik i går en 13-årig pige, russer, sød og køn og pænt klædt. Hun havde haft en granatsplint i armen, så lå hun da på lazarettet sammen med 8 mænd, jeg bad dem beskytte hende, hendes nærmeste er en franskmand. De er alle fine og pæne mænd. 149

Made with