HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Hoffmanns og Byssers opmåling af København

det på i snart tyve år: Fra Hanens (senere Hahns) Bastion ved den nuværende Jarmers Plads skulle en stor bue med seks nye bastioner i den yngre nederlandske maner forbinde den gamle Vestervold med Kastellet. Linien er afsat i en punkteret streg i et næsten regulært cirkelslag uden hensyntagen til terrænets topografi. Fire af de planlagte bastioner skulle således bygges ude i Søerne, og en femte skulle lægges henover kanalforbindel­ sen mellem Peblingesøen og voldgraven ved Hanens Bastion. Markeringen af det nye anlæg standser præcis på det sted, hvor Østre retranchements fortsættelse på den modsatte bred af Sortedamssøen tager sin begyndelse, men der kan ikke være nogen tvivl om, at bastionlinien har skullet fortsætte helt over til Kastellet, der ligeledes er afsat i punkteret streg. Kortet har store topografiske ligheder med konceptkortet, hvortil det tydeligvis knytter sig. Det er dog tvivlsomt, om kort­ tegneren her er Georg Hoffmann: Uheldigvis er kortet helt skriftløst, men langs med kystlinien løber en fin konturskrave­ ring vinkelret på kysten, hvor koncepttegningen har en grovere skravering parallelt med kysten. Det er derfor nærliggende at tilskrive Peter Bysser tegningen med den ambitiøse plan for et Storkøbenhavn. Hans øvrige kortproduktion peger i samme retning: Den samme kystskravering findes på et kort over Em- mernæs ved Kolding Fjord fra 1630erne, hvor Peter Bysser arbejdede som voldmester for Axel Urup. Og på kort over Helsingborg og Landskrona, der er tegnet af Bysser, da han i en kort periode i 1652 var tilknyttet de skånske fæstninger, findes samme signatur.7Han må altså, med den usikkerhed, der altid ligger i en tilskrivning af denne art, være ophavsmanden til det anonyme kort. Christoph Heers kort Et af de mest bemærkelsesværdige kort, der har 1648-planen som forlæg, findes i byarkivet i Strasbourg. Det er et historisk kort, i og med at det ikke blot er et topografisk kort over København, men også viser byen i de første måneder af Karl Gustavs belejring i august-september 1658.8 Ude i Vestre Forstad (Vesterbro) ses, hvorledes de svenske styrker har gravet deres løbegrave ind mod Vesterport, hvorfra de mødes med en kraftig ild fra kanonerne på volden. Langs

13

Made with