HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Johanne Møller-Larsen

mer, der er blevet borte fra en gennemrejsetransport fra Sverige, de sendes dog videre til de allieredes hovedkvarter på Dagmar- hus, medens den ene nordmand arresteres som en Quisling. 2/7. Lørdag d. 30/6 kom en stor transport, deriblandt 7 russere, der alle havde fået det ene ben amputeret, flere manglede 1 arm; det var en travl dag på lazarettet i går med mange forbin­ dinger, men vi fik ingen nye flygtninge. Vi havde bl.a. på lazaret­ tet 2 mødre med små børn, så der måtte også koges børnemad; vi har ingen gas, men en spritprimus, somjeg nu er helt fortrolig med. Det går bedre med at sove om natten, jeg har vænnet mig til forholdene. Sengen er god, men man ligger jo med tøjet på, klar til hurtig udrykning. Et styrtebad før jeg går i seng er dejligt. Jeg har kaffe med på Bittens (min!) thermoflaske, men nu har vi lånt hr. Kaysings elektriske varmeplade, så nu kan vi lave the, den er indstalleret i vor sovestue. Hver morgen møder der frihedskæmpere (alle ældre herrer), der indregistrerer flygt­ ningene, det er et stort og omstændeligt arbejde. Hver må vise sine papirer og svare på utallige spørgsmål. Så får de et lille kort med deres indregistreringsnummer, navn m.m. Et meget vigtigt dokument. De er alle glade for kontrolstationen og kommer ofte og besøger os, efter de er kommet ud i lejrene. 6/7. En ung frue, litauer, er på tysk lejr, firer sig ned fra 3. sal, »firingen« brister, hun styrter ned og findes af en dansk vagt­ værn, hun har brækket låret, har ligget 2 måneder på Sundby hospital. Alt hendes gods er forsvundet i lejren, og hun ejer kun det, sygeplejerskerne på Sundby hospital har givet hende. Hun ligger nu på vort lazaret, og der sker det vidunderlige, at i aftes kommer en dansk dame til stationen med en mængde brugt tøj, men så nydeligt, ikke slidt, alt rent og godt, bl.a. 2 par udmær­ kede sko. Og fru »litauer« får nu en del. En henrivende ung mand, lette, har været på tysk lazaret i Skodsborg, der blev han opereret og oplevede på operationsstuen at se schalburgmænd komme ud og få deres tatovering flernet; det gøres således, at man skal tro en granatsplint er årsag til operationen. Nu er »den glade gut« hos os, men skal ud at udpege de schalburgere, at de kan blive taget i forvaring.

146

Made with