HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Ning de Coninck-Smith

til Ulejlighed baade paa Gade og i Skole. Jeg behøver blot at minde om Gadedrengene med alle deres Unoder og alvorlige Forseelser, og Skolen, hvor mange »uartige« og »uopmærksom­ me« Børn har den ikke. Hvis Synd i Regelen kun er den, at de vil gøre tomme Hænder »nævenyttige««6. Dette var den umiddelbare baggrund for den spirende inter­ esse for børnenes fritid i byen: At imødegå ulykker på sjæl og legeme. »giv dem Barndommen tilbage« De første fritidstilbud til fattige københavnerbørn var lege­ pladser - den første åbnede på Nørrebro i 1881 - feriekolonier og skolehaver - den første lå på Kløvermarksvej på Amager i 1904. Det var også i disse år, at dørene til de første fritidshjem blev åbnet. Idémændene og -kvinderne bag disse fritidstilbud kom alle fra skolens verden. Pengene derimod fra den københavnske filantropi. Med indførelsen i 1904 af de årligt tilbagevendende Børne- hjælpsdage blev der skabt mere offentlighed omkring denne del af børneforsorgen i byen. Alene navnet var et signal til alle københavnere om at hjælpe med. De nye fritidstilbud fik en form og et indhold bestemt af et ønske om, at også arbejderbørn skulle have lov til at være børn; have mulighed for »en lille Tid at kunne føle sig som Børn, fri for Bekymringer med Hensyn til Maden og det ofte strenge Pligtar­ bejdes Tryk«, som feriekoloniernes ophavsmand, skoleinspek­ tørved den nu nedlagte Haderslevgade Skole Christian Jensen, udtrykte det i 1909. Det var et barndomsbegreb, som kunne praktiseres i den borgerlige families solfyldte barneværelse, hvor den lille dreng eller pige sad omgivet af sit legetøj, med døren til de voksnes gemakker forsvarligt lukket. Det var et barneideal, som den svenske maler Carl Larsson satte billeder på. Men det var også et barneideal, som, alene af økonomiske årsager, ikke lod sig realisere i ret mange københavnske familier. Men det var ikke kun barndommen, som arbejderklassens børn skulle have tilbage - det var også det mistede barndoms­ land. De nye fritidstilbud blev iscenesat i landlige omgivelser, hvil­

132