HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Ning de Coninck-Smith

1903 var bare een af mange artikler og reportager om ferieko­ lonier, som Politiken bragte i de efterfølgende år. Men hvorfor blev dette emne genstand for en så stor bevå­ genhed i årene omkring århundredeskiftet? Urbaniseringens skyggesider - denfa rlige by 1899 var året, hvor de første 30 københavnerdrenge blev sendt afsted på feriekoloni. Med piber og trommer og fanen i spidsen gik turen ud på landet til Emdrupborg højskole. Med i rygsæk­ ken havde de penge til betaling for 14 dages ophold indsamlet gennem dagbladet Politiken. Men 1899 var ikke et tilfældigt år. Det var året, hvor 90’ernes mange arbejdskonflikter kulminerede i storlockouten, som va­ rede i 4 måneder og berørte størstedelen af den københavnske arbejderbefolkning. Det blev et forløb, som for alvor åbnede det københavnske borgerskabs øjne for den nød og elendighed, som fandtes i byens arbejderkvarterer. Allerede i 1880’erne var der blevet foretaget lægevidenskabe­ lige undersøgelser af skolebørnenes helbredstilstand. Disse un­ dersøgelser stod stadig ved magt. En trediedel af drengene og to femtedele af pigerne led enten af blodmangel, engelsk syge, kirtelsyge eller skrofulose. Og jo ringere sociale kår, jo mere sygdom. Det var alle sygdomme, som hovedsageligt skyldtes for lidt mad, fugtige og mørke lejligheder. Hertil kom at mange børn havde en lang arbejdsdag op imod de 10-12 timer. Men storbyens farer lå også et andet sted. Nemlig i gadelivet, som de fleste fattige børn færdedes alene og ganske hjemme­ vant i. Gadelivet var roden til alt ondt, mente mange i samtiden. Her kom børnene - især drengene - alt for let i slet selskab og tog de første skridt ind på en kriminel løbebane. Skolen - en redningsplanke Det 19. århundrede havde oplevet et krav om, at skolen, som den institution alle børn kom i kontakt med, burde gribe aktivt ind i børns liv. Både på det moralske og på det fysiologiske plan. Dette krav forstærkedes yderligere i 1890’erne, da en lands­ dækkende statslig kommission vedr. statstilsyn med børne­ opdragelsen konstaterede at mellem 1870 og 1890 var krimina­ liteten blandt drenge under 15 steget med 120%. En stigning

130