HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Hoffmanns og Byssers opmåling a f København

Peter Byssers kort Fra tiden lige efter opmålingen - enten 1648 eller året efter - kendes et stort tegnet kort, der tydeligvis kan føres tilbage til de to originale opmålinger. Det er uheldigvis fattigt på topografi­ ske detaljer, og er vel blevet tegnet som en slags grundkort til brug i den københavnske byplanlægning, og viser derfor kun fordelingen mellem land og vand i det københavnske område inden for søerne.6 Rundt om den gamle by ligger de ældre grave med de karak­ teristiske små bastioner i den tidlige nederlandske fæstnings­ maner fra begyndelsen af 1600-årene. Christianshavn og Slots­ holmen er udbygget og de svage retranchementer rundt om Vestre og Østre Forstad går i en bue langs henholdsvis Kalve­ boderne og Øresund ind til skanserne ved Ladegården og ved Vartov (Trianglen). Østre retranchement fortsætter mod syd­ vest og indrammer den nordlige del af Sortedamssøen. På til­ svarende måde er Vestre retranchement fortsat op langs St. Jørgens Søs vestside til skansen ved Ladegården. På østsiden af samme sø ligger en lille supplerende vold. I Nykøbenhavn er den eneste markerede bygning Det Is­ landske Kompagnis reberbane, som også var gengivet på kon­ ceptkortet fra 1648, men iøvrigt oplyser kortet intet om den ganske omfattende bebyggelse i området. I Kongens Have ses voldgraven omkring Rosenborgs fire små pyntebastioner og kanalen fra Sortedamssøen ind til de konge­ lige fiskedamme lige øst for slottet. Da denne kanal er fremstil­ let i en lige ubrudt linie, kunne det tyde på, at voldgraven i Christian den 4.s nye Østervold, der kom til at afsnøre forbin­ delseskanalen, ikke har været vandfyldt. Men det er umuligt ud fra dette kort at afgøre, hvor langt man var nået i byggeriet af selve volden. Til gengæld ligger den gamle fæstningslinie for­ holdsvis intakt omkring den gamle by. Dens dage var dog talt, og enkelte steder var vold og grav allerede blevet gennembrudt i den nordlige og især i den østlige del, hvor området omkring den gamle Østerport var blevet åbnet med en passage hen over det senere Kongens Nytorv. Kortet indeholder et bemærkelsesværdigt projekt til en ud­ videlse af København med en omlægning af Christian den 4.s nye Østervold, som man mere eller mindre intenst havde arbej-

1 1

Made with