HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Theophilus Hansen og brødrene Dalhoff

han til Jonas Collin. Han spurgte, om han kunne gøre sig håb om »at skulde fuldføre den af mig paabegyndte Svane til Ro­ senborg Hauge«. Problemet var økonomi. Han måtte bede om flere penge, skønt hans bror Herlov for et år siden havde lovet at ville skaffe »Udlæg til Materialierne og levere en Svend til Hjælp«.18 Drengen med Svanen blev dog færdig som planlagt og udstil­ let på Charlottenborg (nr. 355) i marts 1837, hvor anmelderen var fuld af lovord over skulpturen og støbningen. »Vi har med stort Velbehag betragtet Fontainen til Rosenborg Have. Den er fortrinligt udført i Bronze af Hof-Guldsmed Dalhoff efter Hr. Freunds Model«. Man var dog ikke helt tilfreds med måden den var udstillet på. Det røde papir, den stod opstillet på, var ikke nogen god baggrund for den grønne bronze, det ville have været bedre, mente man, med en lys farve.19 Wilhelmine Dalhoff skrev morsomt den 20. maj til sin mand, der nu var rejst på studierejse: »Idag er Svanen spadseret hen i Kongens Hauge, men den vil ikke blive opsat førend sidst i næste Uge; indtil den Tid staaer den hos Gartneren«. Den 26. juni kunne hun meddele, at Asbjørn Jacobsen skulle hen i morgen »i Kongenshauge for at faa Svanen op«.20Figuren står nu i Statens Museum for Kunst, mens en nyere støbning fra 1914 har erstattet den oprindelige i haven. Anden juledag 1836 skrev Hansen, »var jeg i Holmens Kirke og hørte Munter, her traf jeg Dalhoff med hvem jeg gik hjem og drak Schokolade«. Balthasar Munter var kapellan ved Holmens Kirke og en af de aktive mænd bag De Massmannske Søndags­ skoler. Vi ved, at Dalhoff få dage senere, nemlig den 29. decem­ ber skrev til Kunstakademiet: »Undertegnede har i flere Aar saa inderlig ønsket at kunde gjøre en Reise til Paris, dette Ønske er i Aar især forøget«. Han ville gerne lære nyt om forgyldning og ønskede også at besøge nogle fabrikker ved Rhinen. Til dette formål ville han indsende en ansøgning til Fonden ad usus publicos om understøttelse på 4-500 rigsdaler og ønskede Aka­ demiets anbefaling. Et argument var, at han følte sig overan- strengt. »Da jeg i Efteraaret en Tid arbeidede formeget om Nætterne har mit Helbred lidt noget haaber jeg ogsaa at en Reise vilde være mig gavnlig«. Han havde ladet nogle af sine arbejder radere i zink og tillod sig at »indsende nogle Aftryk af

123

Made with