HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Ida Haugsted

øverst samles i en bladkrone bestående af palmetter, blomster og bladværk. Holderne var svungne akantusstængler med blad­ ornamentik i karakteristisk sen dansk empirestil. Den unge Theophilus Hansen viser i dette tidlige arbejde en sikker form­ sans i tidens smag, men også karakteristisk for hans senere arbejder. Han er tydeligvis influeret både af Hetschs stil og af professorens teorier om, hvor vigtigt det, han kaldte »den rene smag«, var for godt kunsthåndværksarbejde. En smag som Hetsch selv gennemførte ved en række arbejder, han designede for dansk kunsthåndværk siden 1820’erne. Dalhoff arbejdede åbenbart videre med den komplicerede lysekronemodel, for i 1844, da han var blevet udnævnt til hof- gørtler, udstillede han en bronzelysekrone og en bronzelampe på Industriudstillingen (nr. 1238-1239). De var til salg for hen­ holdsvis 80 og 16 rigsdaler. I kritikken i Udsigt gav disse og andre udstillede numre anledning til nogle overvejelser om gørtlerfaget i almindelighed. Der var nu efterhånden 18mestre med 51 hjælpere i hovedstaden. Hovedstadens værksteder havde stadig deres hårdeste konkurrent i Raadvaddams fa­ brikken, der havde særlige afsætningsaftaler med isenkræm- merlauget. Hofguldsmed Jørgen Balthasar Dalhoff En af datidens markante personligheder var hofguldsmed Jør­ gen Balthasar Dalhoff, der fik denne titel i 1833. Som 15-årig rejste han i 1815 til København fra hjemmet i Ønslev præste­ gård på Falster og kom i guldsmedelære. Da han blev svend i 1820, ernærede han sig som gravør og ciselør bl.a. for sin bror Knud, og sammen udførte de otte grønpatinerede kandelabre til Christiansborg Slot.8Den daværende prins Christian Frede­ rik (Chr. VIII) skaffede den talentfulde eksperimenterende håndværker en 3-årig understøttelse fra Den Reiersenske Fond, og 1824-27 rejste Dalhoff til Berlin, Wien, Rom, Napoli og Paris. Han arbejdede flere steder undervejs bl.a. i Thorvaldsens værksted i Rom. Ved sin hjemkomst blev Dalhoff ansat som lærer ved orna­ mentskolen på Kunstakademiet (1827-64) og søgte samtidig i 1828 om at måtte arbejde i alle ædle og uædle metaller. Samme år udførte han sammen med Knud Dalhoff et meget flot æres-

108