HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Arkitekt Theophilus Hansens Dagbog og brødrene Dalhoff - et samarbejde mellem kunstner og håndværkere A f Ida Haugsted

Dagbogen Fra 20. november 1836 til 6. november 1837 skrev den 23-årige arkitekt Theophilus Edvard Hansen (1813-1891) dagbog. Det beskedne hefte på omkring hundrede sider, der nu er i Det kgl. Bibliotek, kaldte han: »Restaurateuren for min Hukommelse i Aaret MDCCCXXXVI«. På første side skrev han: »Efter i lang Tid at have opsat dette mit saalænge attraaede Ønske, nemlig at holde denne Dagbog over alle mine Foretagender, er det at jeg i denne Søndagaften griber Pennen for dog engang at gjøre Be­ gyndelsen derpaa. Dagens Mærkeligheder kunde maaske synes alfor ubetydelige til at behøve Papiir derfor, men dog for ikke at vige fra den engang bestemte Plan vil jeg dog medtage alt uden Undtagelse; det Interessante med det Uinteressante.« Men Dagbogen må i dag anses for at være et helt enestående stykke kulturhistorie, der beskriver en ung lovende arkitekts samar­ bejde med henved et halvt hundrede håndværkere i Køben­ havn.1 Unge Hansen boede hjemme hos sin mor enkefru Sophie Elisabeth, født Jensen, i Klosterstræde 87 (nu 16) på anden sal i sidehuset. Huset tilhører i dag bogbinder Ole Olsen, der har sit værksted Co’libri i stuen. Her boede også en ældre bror Jacob August (ca. 1811-1881), der var i snedkerlære. De boede under beskedne forhold, budgettet var stramt, og de måtte leve af moderens håndarbejde og, hvad Theophilus kunne tjene ved undervisning og som designer for håndværkere. Theophilus havde endnu to brødre, nemlig den ældste i flok­ ken arkitekten Christian Hansen (1803-1883), der i 1831 var rejst på studierejse til Tyskland, Italien og i 1833 var fortsat til

1 0 2

Made with