HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Martin Dyrbye

Alligevel begejstredes publikum, og Dags-Telegrafen forklarede dette med følgende betragtninger: »vi glædede os over, at en tidligere tids for­ dom nu var i den grad forsvunden selv hos den klasse af ærede med­ borgere, der står tidligere tiders riddere nærmest, at de fyldte Folketeat­ ret med dem selv og deres damer, for at juble over at enmand, der tidlige­ re havde hørt til deres klasse, forsøgte sig som skuespiller; vi glædede os over hos de mange officerer, der fyldte Folketeatret, at finde en sådan enighed, en sådan enstemmighed i tanken, at de på alle passende og upassende steder skænkede den militære debutant et rigeligt bifald, som til sidst kulminerede i en fremkaldelse, en for en debutant meget sjælden ære«. Imidlertid måtte anmelderen medgive, at skuespilleren Husum, som navnlig havde »gjort lykke på private scener og ved dilettantforestil­ linger« i provinsen, ikke var helt uden evner som senere kunne blive til gavn for Folketeatret. Her hentydedes først og fremmest til »hans vakre personlighed, smukke organ og nette sangstemme«. Men Husum for­ stod dog endnu ikke at benytte »sit organ«, idet han »hævede og sænke­ de stemmen på en måde, som ofte gjorde diktionen falsk«, og anmeldel­ sen fortsatte: »hans sangstemme var ikke fortrolig med lokalet, og hans vakre ydre - der forøvrigt næppe passer aldeles til Svend Povlsens rolle - forsvandt undertiden ved de studerte stillinger, hvormed afvekslende helten og elskeren betegnedes.Det er f.eks.uskønt at betegne en erotisk stemning ved at bøje hovedet halvt tilbage og halvt til den ene side, samt sænke øjenlågene, især når denne udtryksmåde bliver stereotyp«. Efter tre forestillinger i rollen som Svend Gjønge blev Husum afløst af den afholdte og erfarne L. Stigaard, som i sit sammenspil med Knobe- lauch nød publikums store gunst. Dermed var eksperimentet med at til­ føje forestillingen træk fra publikums egen tid mislykket. Den musikalske ledsagelse, Ramsøes kompositioner og arrangemen­ ter blev kun omtalt i Dags-Telegrafens førnævnte anmeldelse, hvori an­ førtes :»Enbetydelig understøttelse har hr. Brun endelig funden i hr.mu­ sikdirektør Ramsøes smagfulde arrangement af den til stykket hørende musik«. I den nye sæson fortsatte Folketeatret med at få »et større pekuniært udbytte«af»Gjøngehøvdingen«, efter ialt 35 opførelser i den foregående sæson. Derimod svigtede publikum helt Carit Etlars nye stykke »Trælle­ æt«, som kun blev spillet 7 gange.12 Det er tydeligt, at Brun i sin dramatisering anvendte elementer fra Et-

94