HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

M . W. Bruns dramatisering a f »Gjøngehøvdingen«

Selvom den fotografiske teknik var udviklet, var det endnu ikke al­ mindeligt at optage billeder fra teatrenes forestillinger. Fra senere gen­ opførelser kendes nogle få atelieroptagelser af enkelte medvirkende, men intet billedmateriale kan belyse dekorationer, kostumer o.l. Af Fol­ keteatrets plakater for 1865 fremgår det, at dekorationerne var udført af teatermaler Nølcke, om hvem der ikke er fundet materiale nogetsteds, selvom hans virke for teatret i sæsonen var omfattende.8Derimod kan nogle af hovedstadens aviser fra 1865 give et billede af opsætningen, fortælle om dekorationer og kostumer, skuespillernes udførelse af deres roller og samtidens vurdering af dramatiseringen. Forud for premieren omtaltes i C. V. Rimestads blad Dags-Telegrafen, den 1. februar 1865, at der efter forlydender til opførelsen ville blive »...malet to nye dekorationer og i det hele vil der blive anvendt meget på dets udstyrelse«. Samme blad fulgte iøvrigt med begejstring forestil­ lingens forløb i de følgende måneder, mens andre blade viste knap så megen interesse for Folketeatrets »kassestykke«. Efter stykkets premiere omtalte avisen i en anmeldelse den 24. februar 1865, at »Folketeatrets eksotiske planter i det franske lystspil i almindelighed og pariserfarcen i særdeleshed, havde i onsdags aftes måttet vige pladsen for en vækst af vor egen jordbund«, og som tillige indfriede publikums forventninger. Anmelderen skrev endvidere: »Den interesse og de forventninger hvor­ med denne nyhed allerede i nogen tid er bleven imødeset og som have fyldt huset, kunne ikke siges at være skuffede, ialfald ikke i nogen over­ vejende grad; thi selv om bearbejderen ikke har vidst at overvinde alle de vanskeligheder, der ere forbundne med en stor historisk romans for­ vandling til brug for scenen - vanskeligheder, hvis tilværelse kun de fær­ reste ane - og somgøre det næsten til et større arbejde end selve den ori­ ginale produceren - og selv om »Gjøngehøvdingen« i sin nye form for størstedelen er en række mere eller mindre vel forbundne episodiske scener af heltens liv, og således kun viser sig som det blegere overtryk ved siden af Carit Etlars ildfulde og fyrige fortælling, så har hr. Bruns bearbejdelse dels det negative fortrin ikke - som så ofte hos Scribe og Dumas - at gøre historien til en ramme for selvopfundne intriger, dels det positive at have vedligeholdt de spændende afvekslinger, respekte­ ret den historiske kolorit og bevaret den dristighed og frimodighed hos hovedpersonerne, der gør dem så tiltalende for os midt i nutidens forfi­ nede kulturliv«. Anmeldelsen er et vigtigt vidnesbyrd om, hvorledes samtiden betrag-

87

Made with