HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

M artin Dyrbye

»kor af gønger« som optakt til 2. akt, hvor »Svends sang« tillige hørtes. Sidst i akten forekom enmorsomduet mellemSvend ogJulie, hvor Ram- søe havde arrangeret en meget benyttet, ældre europæisk folkemelodi, »Sinclairs vise«, som også Kuhlau havde brugt i musikker til »Elverhøj«. 1 3. akt forekom en uhyggelig vise, sunget af Kulsoen, hvor melodien hentede sit tema fra I.P.E.Hartmanns »Liden Kirsten. No. 2«. Senere i ak­ ten forekom tonerne fra Kuhlaus »Herligt, en sommernat«, efterfulgt af »Kæmpevisen om ridder Ro...«. Fjerde akt indledtes med kormusik af Ramsøe, og senere forekom atter et tema af Hartmann, der blev brugt i »Hallings vise«; derpå fulgte »Svends vise«med solosang ledsaget af ko­ ret. I sidste akt benyttedes Henrik Rungs melodi fra Th. Overskous skuespil »Stormen på København« fra 1845 »Mæled kong Sverker, sadl op du ridder Stig« i dronning Sophie Amalies solosang; senere fulgte et arrangement »tildels efter en gammel folkemelodi«, til tjenestepigen Eli­ sabeths sang. Stykkets festlige og pompøse slutningskor var ligeledes komponeret af Ramsøe. Hele musikken, såvel de arrangerede melodier, sangene, som Ram- søes egne kompositioner fulgte den romantiske orkestertradition, hvor folkelige temaer lejlighedsvis blev benyttet til at karakterisere en stem­ ning. Derfor blev musikken til »Gjøngehøvdingen« hurtigt populær, og medvirkede til at understrege handlingens nationalromantiske stil. Et teaterorkester måtte ofte have en større besætning for at et stykke kun­ ne blive en succes. I modsætning til vore dage havde den musikalske ledsagelse et større format end det er tilfældet i nutidens teaterliv.7 I det følgende skildres opsætningen i 1865 med henblik på at belyse de elementer, der medvirkede til at dramatiseringen blev en stor folkelig succes, ikke blot forFolketeatret,men også på en række provinsteatre og endog uden for landets grænser, idet Bruns version blev opført i Norge. Ved slutningen af teatersæsonen 1864-65 fik Folketeatret stor publi­ kumssucces med opsætningen af M. V. Bruns »Gjøngehøvdingen«, der fra 22. februar til 31. maj 1865 opførtes 35 gange. Der findes ikke meget materiale bevaret om selve opsætningen, men der findes dog et hånd­ skrevet eksemplar af Bruns manuskript bevaret på Folketeatret, og tilli­ ge et suffløreksemplar på Dramatisk Bibliotek samt en trykt udgave, li­ geledes fra 1865.Af suffløreksemplaret fremgår det, at flere af de længste og sentimentale scener, navnlig i sidste akt,blev forkortet og flere replik­ ker strøget forud for premieren.

86