HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Martin Dyrbye

E.W.Ramsøe (1837-95) voksede opiet musikerhjem i København og blev uddannet som violinist. Kun 17 år gammel blev han dirigent ved et om­ rejsende teaterselskab og kort efter musikdirektør i Alhambra. 1865 kom han til Folketeatret og virkede her til en uoverensstemmelse med M. W. Brun medførte hans afsked 1875. Se­ nere blev han kejserlig kapelmester i St. Petersborg, men ophold sig i sine ferier i Danmark, hvor han dirigerede harmoniorkestret ved Rosenborg Brøndkuranstalt. Som komponist er han mest kendt for sine sange og vau­ deviller og de endnu i dag spillede so­ lokvartetter for messinginstrumenter. Det kgl. Bibliotek.

omtales i »Dronningens Vagtmester«, sine forældres forræderi og om­ gang med tyskerne, af hvilken grund Kulsoen i dramatiseringen måtte lade livet. I skuespillet er den egentlige hovedintrige historien om Svend Gjønges kærlighed til Julie Parsberg. I romanen opnåede Svend ikke at vinde Julies gunst på grund af det i samtiden naturlige modsætningsfor­ hold mellem adel, bønder og borgere. 1 5. og sidste akt af Bruns bearbej­ delse måtte Ingeborg se sin broderdatter Julie forlovet med Svend, og ridder Kørbitz (tysker i dansk tjeneste) kom til at stå tilbage som den forsmåede bejler. Slutakten foregik på Rosenborg Slot, hvor Svend Gjønge, som belønning for at have bragt kongens skat til København, udnævnes til kaptajn og forlenes med Lundbygård i Sydsjælland, takket være kongens talsmand, borgmester Nansens råd til dronning Sophie Amalie. I romanen skildredes forholdet mellem Svend og hans hustru, tateren Ibs søster, Anne Marie, der stiltiende affandt sig med husbon­ dens bejlen til Julie Parsberg, mens han i dramatiseringen var ungkarl. Skuespillet fik dermed på alle måder en lykkelig, og set i nutidens lys, ba­ nal og sentimental slutning i modsætning til romanen.6 Til dramatiseringen hørte en iørefaldende musikalsk ledsagelse. Som komponist og arrangør af musikken valgte Brun én af samtidens popu­ lære skikkelser i dansk musikliv, Emijio Vilhelm Ramsøe.

84