HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

M . W. Bruns dramatisering a f »Gjøngehøvdingen*

Illustration af Poul Steffensen fra Carit Et- lars roman af mødet mellem Svend Gønge og Julie Parsberg ved Kaj Lykkes arm i slut­ ningen af romanen. Af­ standen mellem adels­ frøkenen og gønge­ høvdingen understre­ ges i romanen. Der bli­ ver ingen kærligheds­ affære mellem de to, og gøngehøvdingen en­ der som en bitter mand. I skuespillet forenes de lykkeligt til sidst.

I stykket forekom ialt 17 navngivne roller, foruden »Dronningens føl­ ge. Gæster. Gønger med deres kvinder. Tyske lejesvende«, mens der i ro­ manen forekommer over 70 personer. I romanen var Else og Julie Pars­ berg søstre, men i skuespillet ændredes Elses navn til Ingeborg, ogJulie var hendes broderdatter. Romanens »Kaptajn Mannheimer« ændredes til: »Kaptajn Seyfel, fører for en deling tyske lejetropper«, og var således den eneste fjendeskikkelse i skuespillet, idet der ikke forekom svenske soldater. Dermed blev stykkets antityske holdning særdeles tydeliggjort, men på en mere forenklet måde i forhold til romanen. Intriger og talrige dramatiske optrin, kampen mellemgøngerne, de svenske soldater og ty­ ske lejetropper blev mindre fremtrædende i skuespillet, mens det anti­ tyske element spillede en større rolle. Ofte blev romanens spændende optrin blot refereret af stykkets ho­ vedpersoner. F.eks. blev Svends og Ibs farefulde rejse fra Sydsjælland til København, hvor de medbragte en større formue til kongen, indsyet i skindet af en nedlagt hjort, blot fortalt gennem replikkerne i de sidste akter, mens dramatiseringen gjorde mere ud af skildringen af kampen mellem gøngerne og stikkerparret Kulsoen og Tam, som søgte at røve skatten fra Svend og Ib. Imidlertid røbede drengen Palle, der iøvrigt først

83