HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

M . W. Bruns dramatisering a f »Gjøngehøvdingen«

Forfatteren Carl Brosbøll (1816-1900) voksede op i et købmandshjem i Fre­ dericia, hvor han tidligt fattede lyst til at fortælle eventyr og historier. Imod sin faders vilje drog han i 14 års alde­ ren til København, hvor han bl.a. med hjælp fra etatsråd Adeler og Jonas Col- lin blev optaget på Kunstakademiet. Efterhånden tog skrivelysten over, og resultatet blev bl.a. en række artikler og kritiker om kunst og æstetik i kø­ benhavnske blade.11838 udkom hans første novellesamling. Året efer fulgte »Smuglerens Søn« og her anvendte han første gang pseudonymet Carit Etlar. Han forsøgte sig også som dra­ matiker, men det er som fortæller, han huskes, især for romanerne »Gjønge­ høvdingen« og »Dronningens Vagt­ mester«. Det kgl. Bibliotek.

M. W. Brun og det »dramatiske tyveri« I litteraturhistorien huskes Etlar i dag navnlig for hans roman »Gjønge­ høvdingen«, som er blevet sammenlignet med samtidens øvrige histori­ ske romaner og må ses i nøje sammenhæng hermed. Romanen er præget af den nationalromantiske strømning i samtiden. Begrebet »nationalro­ mantik« forstås her, i overensstemmelse med den nyeste kulturhistori­ ske og kultursociologiske forskning, som en strømning i det forrige år­ hundredes Europa, hvor en række nationale stater enten blev grundlagt eller samlet, og hvor de enkelte befolkninger under et politisk krav om selvstændiggørelse dyrkede den historiske arv, mytologiske og religiøse motiver, sprogets oprindelse, og andre faktorer, der på godt og til tider ondt prægede samfundets liv i forhold til andre lande, set i sammen­ hæng med de øvrige sociale, økonomiske og politiske forhold.2 Til den nationalromantiske litteratur ved 1800-tallets midte hører den historiske roman. En genre, som navnlig Ingemann, Etlar og H. F. Ewald mestrede blandt de danske forfattere. I vor tid er navnlig Inge- manns værker indenfor genren blevet fremhævet, mens Etlars virke i nogen grad er blevet underkendt, til trods for hans uomtvistelige store popularitet og litterære kvaliteter. Netop »Gjøngehøvdingen« er typisk for nationalromantikkens littera-

79