HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

M. W. Bruns dramatisering af »Gjøngehøvdingen« og opsætningen på Folketeatret 1865 A fMartin Dyrbye

Indledning For 125 år siden blev en af de bedst kendte historiske romaner, Carit Et- lars »Gjøngehøvdingen« fra 1853, dramatiseret af skuespilleren og in­ struktøren M.W. Brun til Folketeatret i København. Siden 1980ernes be­ gyndelse har den historiske roman og den biografiske litteratur fået en opblomstring, og interessen for at udnytte stoffet i scenisk sammen­ hæng er atter vakt. Det er derfor nærliggende at gå i dybden med f.eks. forholdet mellem digterens fiktion over et historisk tema og dramatike­ rens brug af dette materiale. I det følgende skal omstændighederne om­ kring den første dramatisering af »Gjøngehøvdingen« i 1864-65 og før­ steopførelsen i vinteren 1865 undersøges nærmere.1 I den oprindelige form hørte Bruns dramatisering til den musikdra­ matiske genre, hvor skuespillerne til enkelte indlagte sange blev ledsa­ get af teatrets orkester og kor. Som komponist valgte Brun den i samti­ den ansete komponist og dirigent, E. W. Ramsøe, der dog i nogen grad stod i skyggen af H. C. Lumbye. Som komponist formåede Ramsøe at skrive musik, der har fået betydning for eftertiden, selvom kun enkelte af hans kompositioner kendes idag. Sammenhængen mellem de musi­ ske elementer og skuespillets udførelse vil derfor blive belyst. Såvel genren som formen, dvs. dramatiseringen af en roman til brug for en videre kreds af mennesker benyttes i dag. Etlars roman hørte i det forrige århundrede til én af de mest populære, og forfatteren fik flere læ­ sere end nogen anden dansk samtidig forfatter. Romanens popularitet voksede, trods dens vanskelige sprog og stil, navnlig efter skuespillets fremkomst, og kom endog til at danne forlæg for adskillige senere dra­ matiseringer efter Bruns, og som teaterstykke hørte det til et af de mest spillede i samtiden.

78