HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Københavns møller

ned, fulgt 1857 af Vesterport og Østerport. Da demarkationsservitutten udløb i 1867, besluttede man at fjerne selve voldene, der med sine træer og buske havde virket som »en stor, grøn Hæk, der rundede sig om Byen, knoppedes ved Foraar og gulnede i Høst«.158Voldene havde da flere ge­ nerationer tjent til promenade - ikke blot St.Bededagsaften - fungeret som legeplads for børnene eller hyppigt dannet motiv for kunstnere med voldmølleme som en selvfølgelig staffage.På et par afvoldmølleme kunne man endda ligge på landet om sommeren. Komponisten H. C. Lumbye oplevede det på Dronningens mølle og kvitterede i 1845 med Champagnegaloppen.159 Også skønlitteraturen har indfanget voldmølleme.J. P.Jacobsen lader i sin roman Niels Lyhne hovedpersonen sidde bag vinduet i et hus ved volden: »Solen skinnede saa rød ind i Stuen, den var lige ved at gaa ned. Vingerne af Møllen deroppe paa Volden drev deres Skygger over Ruder­ ne og Værelsets Vægge, kommende, svindende, i ensformig Vekslen af Skumring og Lys - een Stund Skumring, to Stunder Lys«.160 Karl Gjellemps roman Romulus dramatiserer på Vestervold »den tungsindige gamle Træmølle ved det landlige Hus mellemTræerne, den ubevægelige Vinge skar op i Luften lig en uhyre rusten Ragekniv, der havde Lyst til at barbere en eller anden forsoren Knebelsbart bort fra Kongens Københavns vanartede Fysiognomi. Det var dog kun Vingen, der var saa udfordrende. Møllen selv stod ganske beskeden; den saa ud som en Vægter, der var blevet glemt paa sin Post og var angst for, at Gade­ drengene skulde opdage ham; og der var en skaansom Dunkelhed i det Maanelys, som faldt over den stive Graakappe«.161 Men tilbage til virkeligheden. Mellem 1870 og 1885 faldt Vestervold og Nørrevold. St. Kongens mølle på Schacks bastion, der var helt fornyet efter en brand i 1845, blev eksproprieret og pillet ned i 1874 og flyttet til Valby, hvor den overlevede til 1899.162 Luciemøllen på Gyldenløves ba­ stion holdt stand til 1887, hvorefter Industriudstillingen i 1888 for en tid erobrede terrænet. Derefter overtog Københavns Rådhus pladsen. Lu­ ciemøllen blev genrejst i Kongens Enghave, hvor den ødelagdes af brand i 1913. Stubmøllevej minder endnu om dens placering. I 1885 fjernedes Skt. Peders mølle på Helmers bastion, hvorefter den havnede i St.Jernløse, hvor den befinder sig i dag som fredet bygning. Ny mølle på Hahns bastion måtte i 1873 vige for anlæggelsen af H. C. Ørstedsparken. Den berømte fysikers statue har erstattet møllerlavets tidligere mølle, som i stedet for kunne gøre gavn i Gørløse ved Slangerup.163Ahlefeldts

63