HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Torben Ejlersen

sig selv i Vinden, hvilket den gjør til Fuldkommenhed og med megen Lethed«. Det er topografen Nicolai Severin Sterms vurdering, idet han vi­ dere fortæller, at de fleste aksler og tappe er af støbt jern. Det har været bemærkelsesværdigt, når Sterm tager det med.122 Nogle årtier senere skulle vindroserne vinde stor udbredelse i Danmark. I 1834 købte Winstrup Amerikamøllen, som han beholdt til 1842, mens han i 1844 skilte sig afmed Mariaslyst.Winstrup synes at have væ­ ret en urolig og eksperimenterende natur uden egentlig forretnings­ mæssigt talent. Efter sin mølleejertid deltog han som bedømmer i den tidligere omtalte prøvemaling i 1846 og fremlagde i anden sammen­ hæng ideer om indretning af skalkværne eller selvsvikkende mølle­ vinger. Sønnen Peter Joseph Winstrup var en tid medhjælper på Marias­ lyst, men fik ikke ellers meget med møller at gøre.123 Amerikamøllen brændte i 1849 og blev året efter genopbygget, nu i statelig skikkelse sammenbygget på to sider af 2-etages beboelseshuse med kviste og mansardtag. Selve møllen, som kunne ses vidt omkring, blev demonteret i 1882. Derefter blev underbygningen og den dobbelte beboelsesbygning taget i brug af Københavns Arbejdshjem.124 Muligvis har Amerikamøllen været inspireret af projektet til et par mindre hollandske vindmøller med trekantsejl, nemlig Stjernemøllen og Glacismøllen. Grosserer von der Pahlen og krigskommissær Frantz Sommer søgte i 1813 om byggetilladelse, idet »de have erholdt Kund­ skab om en Bygningsmaade ved hvilken en Mølle, formedelst en bedre og hensigtsmæssigere Indretning især af Møllevingerne kan forene en hollandsk Mølles Nytte og en Stubmølles mindre Bekostning«.125 De to møller blev lagt godt 100 meter fra hinanden på det svagt skrå­ nende fæstningsterræn - glaciset - vest for Quitzovs bastion, i dag ved Øster Farimagsgade mellem Sølvtorvet og Lundsgade. Den sydligste, Stjememøllen, byggedes i 1816, Glacismøllen måske samtidig. Den stod i hvert fald færdig i 1819, da begge bygninger vurderedes til auktion.126 Det var såkaldte »jordhollændere«, d.v.s. at der kun var en lav, muret sok­ kel som fundament for den 8-kantede, 2 etages høje tømmerkonstruk­ tion. Møllerne behøvede forresten ikke at være så høje, fordi de lå på et nærmest ubebygget område, hvor vinden havde frit spil. Stjernemøllen rummede 3 melkværne samt en skalkværn lagt i jorden, mens Glacis­ møllen havde 2 melkvæme. Begge møller havde »amerikansk vindfang« med 4 trekantede sejl samt en stang i forlængelse af vingeakselen med barduner bundet til spidsen af hver af de 8 vingearme.Efter de en snes år

54