HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Københavns møller

verk« med sin dampmaskine, forudsat at han ikke forlangte højere for­ malingspenge end byens øvrige møller.100 Mølleværkets 2 melkværne med rhinske sten var senest på plads i 1818.101 Holmblads dampmølle skabte miljødebat i hovedstaden. 1 1822 skri­ ver Politivennen, at har man været i den nævnte gade, vil man miste ly­ sten til at have sin bopæl »i Nærheden af en saadan Maschine, der idelig udkaster og fylder Værelser, Hauger, kort sagt alt med en modbydelig Steenkulsdamp, foraarsager en skrækkelig Allarm og Rystelse, og maa opfylde enhver med Frygt for Ildebrand«.102Klagerne gjorde, at man for­ højede dampskorstenen for at reducere røggenen. Støjen fra valkevær­ kets stamper kunne man dog næppe gøre noget ved.103 Valken, mølle­ værket og dampmaskinen nævnes på stedet endnu i 1848, da med agent Sandberg som ejer. Taksatorerne betegner dog nu dampkraftanlægget som en »efter en ældre Construction udførte men nu meget forslidte Maskine«. Det er en lavtryksmaskine på 10 heste, hvilket bekræfter, at det stadig er den oprindeligt indførte fra England.10411851 var maskine­ riet fjernet.105 De første, virkelig levedygtige dampmøller grundlagdes i 1830'me. Langebros Dampmølle for enden afVestervold rejstes i 1832 på ruinerne af den nedbrændte, hestetrukne grynmølle. Dampmaskinens kapacitet var på 20 hestekræfter. Den leveredes fra Frederiksværk.1061 1853 dispo­ nerede Langebros Dampmølle over to dampmaskiner på 24 og 12 heste­ kræfter.107 11832 blev også Lille Mølle på Løvens bastion på Christianshavn sup­ pleret med den ny energikilde. I en nyopført 4-etages murstensbygning med mansardtag tæt på den hollandske mølle fra 1783 lod ejeren, Boye Lorentzen, med støtte af Industrifonden indrette et dampmølleværk på 4 kværne med rhinske og franske møllesten. Vindmøllen rummede 2 melkværne og 2 skalkvæme.108 Dampmaskinen på 12 hestekræfter til Lille Mølle blev leveret af mekanikus Carl Frederik Schiøtt, der havde lært kunsten i udlandet. Lorentzen havde dermed en betydelig produk­ tionskapacitet, men der opstod vanskeligheder med dampmaskinen, som kom til at stå uvirksom i lange perioder.1091 1837 brændte hele virk­ somheden. Vindmøllen blev genrejst året efter, men ejeren fik først mod på dampkraft igen i 1853, da Baumgarten og Burmeister installerede en dampmaskine.110 Endelig må Joseph Hambros møllekompleks på Bodenhoffs Plads på Christianshavn ikke glemmes. Sønnen Carl Joachim Hambro inspirere­

49