HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Torben Ejlersen

Rejseskribenten Lago M. Wedel oplevede denne balancedampmaski­ ne typisk for den tidlige industrialisme i funktion i 1801: »Dampmøllen er en saare nyttig Opfindelse, da der ofte ved langvarig stille Vejr ingen Vindmølle kan skaffe det fornødne Meel til Brød. Men her ved Hjelp af en Snees Tønder kaagende Vands Damp, sættes 4 Mølle- qværne i en bestandig Virksomhed. I hvert Døgn forbruges til at kaage Vandet 2 Tdr. Steenkul, og ved et par kyndige Menneskers Tilsyn oppas­ ses selve Dampeværket. Indretningen er konstig i det Hele, har megen Mekanisme og lover en betydelig Nytte for Stadens Indvaanere«.92 Ifølge folketællingen 1801 huser Alexander Young ud over sin egen familie et par møllersvende samt en »Fuldmægtig ved Damppemaski- nen«.93Vejviseren giver i 1802 Young titlen »Mekanikus ved Dampmøl­ len«. Den første danske dampmølle, som med beboelse vurderedes til 51.900 rigsdaler i 1801, fik dog kort levetid og gav sine ejermænd betyde­ ligt tab.94 Om ejendommen hedder det i 1813, at den siden sidste takse­ ring »er forringet i Værdie ved, at det drivende Dampeværk er bortta­ get«.95 Hvad der blev af Youngs dampmaskine vides ikke, men i 1807 var kværnene blevet demonteret og flyttet til Gammelholm, hvor man net­ op havde anskaffet et par nye engelske dampmaskiner. En af disse blev i perioden 1807 til 1820 spændt for kværnene fra Christianshavn, i hvad man må kalde Københavns anden dampmølle. Efter 1820 tjente denne dampmaskine Holmens smedie.96 Det tredie dampdrevne mølleanlæg i København er Rasmus Holm­ blads valke- og melmølle på hjørnet af Vestervold og Skt. Pedersstræde. Dampmaskinen hertil var oprindelig erhvervet til Johan Christian Drewsens oliemølle på »Retraite« i Skodsborg, men kom alligevel ikke til at erstatte stedets hestemølle.97 Dampmaskinen fra Boulton og Watt i England ydede 10 hestekræfter og blev i 1811 solgt til farver Lauritz Holmblad, som overlod den til sønnen Rasmus Holmblad til brug i et klædevalkeri.98 Dampmaskinen »deels af støbt Jern og deels af Kobber og Metal med tilhørende Sylender som driverValkemøllen« var på plads i 1812. Valken bestod af 20 stamper af fyrretræ bevæget af »støbte Jernaxler med 20 Opløfter Hiul af støbt Jern«. Fabrikskomplekset med maskineri og næ­ sten færdig beboelse takseredes til 57.000 rigsbankdaler.99 I 1816 fik Rasmus Holmblad bevilling til at drive et »Meel og Sigte-

48