HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Københavns møller

tømmerkonstruktion - krøjeværket - som er fæstnet til hatten.Hanbru­ ger et spil med jernkæde, som sættes på en af de 14-16 jembolte, der er gjort fast i plankegulvet. Det er også fra omgangen, at mølleren regulerer vingesejlene. Først standser han møllen og trækker så hver vinge ned med en bådshage. Derefter øger eller mindsker han sejldugen ovenpå hækværket, syste­ met af trælister på vingerne. Møllekroppen er ved omgangen gerne dækket med brædder på klink, så regnvandet ikke løber ind i møllen. Opefter er resten afmøllen klædt med »kogte egespaan«, altså tjæret.Møllekroppens 8hjørner er ofte ind­ dækket med bly. Savmøllen ved Toldboden var ifølge Nicolai Jonge delvis skiferklædt, hvilket er en klar undtagelse. Ifølge taksationerne synes det derimod at være normen, at de tidlige oliemøller og kommøller på Christianshavn og Amager var tækket med rør eller halm, mens samtlige Københavns hollandske møller fra midten af 1700-tallet og senere altid beklædes med træspån. Der er ikke i København eksempler på, at møller blev opført helt op til hatten. Den slags stenmøller optræder kun stedvis ude i landet og vist­ nok først efter 1850. Fra 1.etagen eller broloftet i møllen kravler man ad den stejle trappe op på 2.etage eller kværnloftet. Her står gerne 2-3 melkvæme med rhin­ ske møllesten. Kværnene drives af det store stjemehjul, som roterer lige under loftet og kilet fast på den stående aksel, somgårvidere op gennem loftet til næste etage, hvor sækkehejsen findes. Her lige under møllehat­ ten ender akslen med kronhjulet. Her ligger også den svære vingeaksel af egetræ, hvorpå det store kamhjul eller hattehjul sidder. Omkring kam­ hjulet sidder bremsen, som kan betjenes nede fra omgangen med et tov bundet til en stang, som stikker ud fra bagsiden af møllehatten. Hatten drejer rundt ved at glide på sin»Drejegang, som er forsynet med behørig Eege og Jern Krands samt Metaler og Pokkenholts Bøsninger«.80 Møllehattens form beskrives ikke i taksationerne, til gengæld kan man studere de gamle billeder. Endnu en tid ind i 1800-årene bærer de københavnske hollændermøller den flade, bådformede møllehat »med skarp Ryg efter den ældre Maade«, som var reglen i Holland og Nord­ tyskland, mens nye møller bygget efter ca. 1840 næsten altid krones af den derefter gængse løgformede hat »rund løbende op i en Spids«, og som kan slutte i en lille kugle, den såkaldte »konge«.81

43

Made with