HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Torben Ejlersen

Røde mølle udenfor på Amagerbro i 178376,Dronningens mølle på Ro- senkrantz bastion ved Østerport i 178777,Enhoms mølle påbastionen af samme navn på Christianshavn i 1796, hvor Hansens og Krøyers olie­ mølle oprindelig var blevet rejst i 1682.78 Det må have set godt ud! Lad den spanske greve Francisco deMiranda få ordet. Nytårsdag 1788 gik han tur på volden: »Jegbegyndte min spadseretur ved Nørreport og fortsatte modVester­ port, skønt jeg havde vrøvl med skildvagterne, som ikke vilde lade mig passere, fordi jeg ikke maatte betræde græsset, som tilhører komman­ danten. Langs hele denne side af volden er der en dobbelt allé af træer, og udsigten overmarkerne er vidunderlig. Om sommeren maa det være en sand fryd! Næsten overalt paa disse fæstningsvolde ligger der store, velbyggede vindmøller i stil med de hollandske, der ikke alene forsyner byen med mel, men ogsaa bidrager til at forskønne promenaden uden at være til ulempe for befæstning«.79 Miranda overdriver ikke. 1 1788 kunne man faktisk tælle 7hollandske møller på volden på Sjællandssiden og 2 på Christianshavns vold, des­ uden 3-4 til, hvis man gik udenfor byen. Men der var stadig lejlighed til at betragte 18-19 stubmøller påvolden og udenfor. Men helt konkret, hvordan så den typiske hollandske voldmølle ud? Møllens underbygning var enten kvadratisk eller 8-kantet og muret op i 2 etager. Nederst fandtes en gennemkørselsport samt et par rummåske til svende og lærlinge eller til skænkekammer, hvor møllegæsteme kun­ ne få sig en snak over et glas, mens de ventede. Ovenover lå sigteloftet med sigtekasserne og soide monteret med messingtråd. Derefter gårman op i selve møllen, somaltid erudført i 8-kant af svært tømmer af fyr og eg. På 1.etage findes skal- eller grynkværnen i en kasse under gulvet. Dens høje fart gør det nødvendigt af sikkerhedshensyn at anbringe den forsænket. På samme etage står brostolpeme, det tømmer­ værk, som bærer melkværnene oppe på 2.etage. Stadig på 1.etage kan man gennem et par døre gå ud i det fri på omgangen. Denne er planke­ dækket, omgivet af rækværk, og det hele hviler på en snes skråstivere, somhviler af på underbygningens murværkmed fæste i indmurede gra­ nitsten eller sandsten fra Bremen eller Bornholm. I andre tilfælde går skråstiverne ned gennem underbygningens tag. Fra omgangen kan mølleren dreje møllens hat rundt ved hjælp af den

42