HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Torben Ejlersen

vindmølle forsynet med omgang.Breslau finansierede delvismøllen ved et lån på 13.000 rigsdaler fra Militæretatens Pensionskasse.68 Gothers mølle på Stadsoberstens bastion stammer også som hol­ landskmølle fra 1753. Omden kom før eller efter Breslaus kan ikke afgø­ res.69 Næste hollandske kornmølle blev den i 1758 »nye opbygte, Sigte og Perlegryns Mølle«på Rosenborg bastion med møllerJochumOlsen som bygherre. Også dens underbygning var 19 alen i kvadrat, og hele møllen vurderedes til 19.000 rigsdaler.70 Isen var brudt med disse 5 hollandske kommøller på volden. Geddes eleverede kort fra 1761 i Københavns Stadsarkiv markerer typen kor­ rekt i overensstemmelse med de her benyttede skriftlige kilder. Det gæl­ der i øvrigt også stubmøllerne, bortset fra Geddes stubmøllesymbol ved Vodroffsgård, som i overensstemmelse med det tidligere nævnte billed- og tekstmateriale var en hollandskmølle fra omkring 1748. Overrasken­ de viser Gedde slet ikke Kastellets stubmølle, som nævnes første gang 1728. Konklusionen er alligevel, at Geddes eleverede kort mølletype- mæssigt må regnes for at være en gedigen kilde.Detaljerne skal man dog være varsom med, da Gedde som bekendt fik lov til at tegne mange af kortets bygninger skematisk for overhovedet at kunne løse den store opgave. Inspireret af den livlige byggeaktivitet i 1750'eme dukkede risikovil­ lig kapital frem til endnu flere af de kostbare hollandske gryn- og sigte- møller. Stubmøllerne var på retræten, selvomde stedvis kunne moderni­ seres. Stubmøllen ved Trianglen, Østermølle, var således i 1753 blevet forsy­ net med »een Perlegryns Malegang med 2de Engelske Steene, sambt en Sigte Qvæm og Banke Bygs Malegang med 2de Skaanske Steene med behørige Sigtekiste. Vejrkister (= blæseværk) og Messing Traads Soide sambt Blæsekiste, alt efter Hollandsk Invention«. Denne stubmølle er dels et eksempel på, at der kunne indrettes flere kværne i en sådan type, dels at perlegrynskvæmen kunne bestå af to møllesten, somman lader rotere i nogen afstand fra hinanden og derved frembringer en åfskallen- de virkning på kornet. Skalkværnen med een sten skal, som forklaret ovenfor, betragtes som det egentlige tekniske højdepunkt, der efterhån­ den vandt almindelig udbredelse på grund af sin effektivitet. Østermølles ejer havde tilmed opført en hestemølle, hvis to stjerne­ hjul var henholdsvis 13 alen og 11 alen i diameter trækkende 3 kværne,

40