HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Københavns møller

Mølle fra Holland skulde have forskrevet, vilde Pengene derfor have gaaed af Landet«. 1 173 5 var møllen brandforsikret for 5000 rigsdaler. Po­ licen betales år efter år til 1748. Oliemøllen findes endnu på Geddes kort fra 1757. Søetaten købte bygninger på bastionen i 1770, uden at det dog kan ses af arkivalierne, hvor længe vindmøllen eksisterede.291 1846 lag­ des dele afHærens Laboratorium på Sofie Hedevigs bastion, som i dag er en del af Fristaden Christiania. Kan der være usikkerhed om, hvilken type Christian IV's mølle på Schacks bastion tilhørte, kan det til gengæld, som netop sket, dokumen­ teres, at den hollandske mølletype senest dukker op i København i 1680'erne. Behovet for slagning af oliefrø har fremmet investeringsly­ sten i den i Danmark nye teknik. En god portion statslig velvilje har væ­ ret med til at bane vejen for den kostbare mølle. Der skulle endnu gå nogle år, før hollændermøllen til melkværne blev lanceret. Andre olievindmøller fulgte i begyndelsen af 1700-tallet. Hollænde­ ren Rolluf Hoogkerk fik privilegium på et sæbesyderi i 1702 og opførte i kompagniskab med to andre Vestre oliemølle i Sundbyvester mellem nuværende Hallandsgade og Norgesgade. En beskrivelse fra 1766 for­ tæller, at denne hollandske mølle står på 8 murede piller. Fra omgangen og opefter er mølleskroget ovenpå brædderne beklædt med halm. Stam- peværket er indrettet med 6 stamper og »Maste Verket«, altså kol- lergangen, består af »en liggende Marmor Steen og tvende løvende Mar­ mor ditto«. Mølle og tilhørende bygninger takseres til 10.200 rigsdaler. Møllen forsvandt i 1850'erne.30 1 1720 startede Hoogkerk en anden oliemølle, nemlig Fredens Mølle - navnet skyldes den netop afsluttede Store Nordiske krig. Møllen rejstes på det sydøstlige hjørne af nuværende Amagerbrogade og Holmblads­ gade. En sandstenstavle fra møllen med indskrift på hollandsk »De Moo- le D:Vreede« sidder i dag på Amagerbrogade 45 nær møllens oprindelige placering. Fredens mølle beskrives i 1760 som hollandsk med omgang, rørtækket og med det sædvanlige stampeværk og kollergang med mar­ morsten.31 Omkring 1800 var Fredens mølle på skift tilskødet forskelli­ ge medlemmer af familien Casse. En interessant tegning tidligst fra 1805 af møllen, måske projekt til en ny, viser detaljeret en oliemølles stampe­ værk og kollergang.32 Møllen med tilhørende sæbesyderi blev i 1846 omdannet til Fredens Mølles Fabrikker, i dag storkoncernen Superfos. Endnu en Amager-oliemølle drevet af vinden blev opført 1808 ved nuværende Brigadevej. Den tilhørte Jacob Holm og beskæftigede 5 ar-

27