HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Torben Ejlersen

pemølle, i juni 1624 leverede 216 alen sejllærred og i august 15 alen »thill at lappe Seigellene paa Weirmøllen med«.16 Det kan nævnes, at kongen i 1633 solgte en vindmølle udenfor Nørre­ port til »samptlige ledergerbers«, hvilket må være garverlavet. Den har malet bark til udvinding af garvesyre. Stubmøllen kaldes da også senere Garvermøllen og lå ved nuværende Kapelvej på Nørrebro.17 Endnu en barkmølle blev etableret i denne bydel, da skomagerne i 1634 fik tilla­ delse til at flytte og bruge en mølle, som kongen ejede, fraVærebro til nu­ værende Guldbergsgade, der tidligere kaldtes Barkmøllevejen. Denne barkmølle blev i 163 5 solgt afkongen til to garvere. Møllen kendes sene­ re under navnet Lille Blegdams mølle.18 I 1640'me og begyndelsen af 1650'erne forbedredes Københavns be­ fæstning på strækningen fra Vesterport og ned til stranden. Samtidig ud­ førtes voldarbejder, så Christian IV's byudvidelse mod nord med Rosen­ borg og Nyboder kunne komme i dækning. Det overflødiggjorde den gamle Østervold, som strakte sig langs Gothersgade. Indtil 1637 havde kongen på denne vold overfor Gammel Mønt haft en vindmølle, som derefter og indtil voldens sløjfning brugtes af fattigvæsenet.19 Befæstningsarbejdet betød, at 4-5 af vindmøllerne i 1650'eme måtte fjernes fra de nu kasserede forsvarsanlæg. I stedet for rykkede møllerne op på de nye skanser såvel på Sjællandssiden som på Christianshavn. I 1660'eme, da reguleringen af befæstningen blev intensiveret som følge af svenskekrigene og udviklede sig til en storslået, regelmæssig fæst­ ningsring omkring København, kom endnu flere vindmøller til at krone ledige bastioner. I sidste halvdel af 1600-årene opstod kort og godt den pyntelige og nyttige række af voldmøller omkring København, som gen­ nem 200 år skulle tegne en karakteristisk side af byens profil indtil vol­ denes fald omkring 1870. Indenfor voldene finder man i 1658 en vindmølle, som »staar ofven paa det huus ved vores Toldbode«. Det er kongen, som beder bygmester Albertus Mathiesen om at vurdere møllen med sit tilhørende. Men hvil­ ken mølletype den tilhører, kan næppe afgøres.20 Desuden nævnes en mølle i 1668 nær Toldboden ved Skt.Annæ bro. Den blev i 1687 flyttet til Toldbodvej, nuværende Esplanaden, overfor Kastellet, hvis hestemølle skulle suppleres. At det var en stubmølle dokumenteres ved, at funda­ mentet er afsat på en plan over Amalienborg-området fra ca. 1740, men også gennem landkadettegninger fra 1751. Fundamentet ses også på

24