HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Københavns møller A fTorben Ejlersen

Når man i ældre tid ude fra Sjælland kom op over Valby bakke, var det ikke blot hovedstadens spidse kirketårne eller Københavns slot og Ro­ senborgs spir, som dukkede op. Også voldmøllernes karakteristiske sil­ houetter og kniplingsagtige vinger fangede den kørendes eller gåendes øjne. 12-14 møller rejste sig på bastionerne, der omkransede byen. An­ dre møllebygninger stod langs udfaldsvejene i de tyndt bebyggede for­ stæder udenfor Søerne eller på Amager. Kom man sejlende til Køben­ havn, gav vindmøllerne også landkending. Det følgende vil give et rids af de københavnske vindmøllers historie fra slutningen af 1600-årene til omkring 1900, da de særprægede byg­ ninger var blevet fejet til side af industrialderens fabriksanlæg. Hvor lå disse vindmøller, hvordan så de ud, og hvad var de indrettet til? De fleste møller formalede korn til mel og gryn, mens enkelte andre stampede oliefrø, valkede klæde eller knuste bark. De tidligste dampmøller vil bli­ ve omtalt, men også glimt af det mølleri, hvis drivkraft var vandhjulet el­ ler hestegangen. Geografisk holder artiklen sig med få undtagelser til staden og dens udenbys jorder, hvilket stort set svarer til Københavns kommune i dag. Vandmøller Møllehistorisk er vandmøllen den ældste mølletype, idet de tidligste an­ læg i Danmark med sikkerhed kan dateres til 900-årene,mens vindmøl­ lerne først dukker op et par hundrede år senere. Det flade, åløbsfattige terræn omkring København indbød i øvrigt knap nok til vandmøller. Tidligere tolkede man arkæologiske fund ved Vestergade som rester af en mølledam fra 1200-årene. Den fik sit tilløb fra stadsgraven ved Vestervold, mens fraløbet fortsatte ad gravede render, den ene langs vestsiden af Gammeltorv og Nytorv, den anden parallelt med Mikkel Bryggersgade, hvorefter begge løb ud i stranden. Den beskedne opstem- ning mentes kun at have betjent møller med underfaldshjul uden større kapacitet. En moderne undersøgelse afviser dog møllerendeteorien. Der

18

Made with