HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Københavns byvåben

det været tanken, at mærket skulle være fælles for hele kommunen - altså et byvåben. Et forholdsvis nyt træk i gadebilledet er Belysningsvæsenets kabel­ skabe med et stærkt forenklet byvåben, blot bestående af tre lodrette blokke med tre tyndere vandrette streger under, der indgår i skabenes riflede forside. Både skabet og våbenet er tegnet af Stadsarkitektens di­ rektorat.

HENVISNINGER OG NOTER 1. Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder, XV, sp. 67f, Kbh. 1970. Fr. Leist, Urkundenlehre, Leipzig 1893. Salmonsens Leksikon, XV, s. 894f, Kbh. 1904. 2. Oluf Nielsen, Kbh. Historie og Beskri­ velse, I, Kbh. 1877, s. 67-68. 3. P. B. Grandjean, Danske Købstæders segl indtil 1660, Kbh. 1937. 4. H. U. Ramsing, Kbh. Historie og Topo­ grafi iMiddelalderen, 2. bd., Kbh. 1940, s. 3-14. Eiler Nystrøm, Topografi og vi­ denskab, Historisk Tidsskrift, 10. rk. VI, 1940-42, s. 511. 5. P. B. Grandjean, Dansk sigillografi, 1951, s. 322. Martin Ellehauge, Køben­ havns byvåben, Salmonsens leksikon­ tidsskrift 1954, hft. 11, sp. 1281-84. 6 . Ottfried Neubecker, Heraldik, 1979, s. 246. 7. Arthur Fang, Roskilde I, 1935, s. 135. Verwohlt, se note 12. Danmarks kirker, Københavns amt, 3. bd., 1959. 8 . Danmarks arkitektur, kirkens huse, Kbh. 1981, s. 102. 9. C. Nyrop, Kbh. og Hamburgs Vaaben og Sølvmærke, Tidsskrift for Kunstin­ dustri 1891, s. 32ff. 10. Henning S. Eriksson, Skånemarkedet, 1980, s. 40. Vor- und Frühformen der europäischen Stadt im Mittelalter, 1971, s. 144. 11. P. B. Grandjean, Dansk Sigillografi, s. 322. R. Blomqvist, Lunds historia,

1951. Lunds segl fra 1417 med en kirke, der af Blomqvist formodedes at være ældre end seglet 1354-1584, er af Grandjean påvist at være et falsum li­ gesom det københavnske på samme brev af 14. nov. 1417. 12. Emst Verwohlt, Roskilde bys våben og segl, Fra Københavns amt 1967. 13. Nationalmuseets Mønt- og Medalje­ samling takkes herved for venlig bi­ stand og henvisning til bl.a. Guido Bruck, Die spåtromische Kupferprå- gung, Graz 1961, hvorfra afbildningen af byporten er taget. De tyske mønter findes på Nationalmuseet. 14. P. B. Grandjean, Dansk Sigillografi, s. 182ff. Højre og venstre skal forstås he­ raldisk, dvs. som om man står bag skjoldet. 15. Samme, Danske Købstæders Segl indtil 1660. 16. N. L. Faaborg, Michael von Haven, Hi­ storiske Meddelelser om København 1977, s. 13-15. 17. Brockhaus, Kleines Konversations Le- xikon, II, Leipzig 1914, s. 548. 18. Kbh. borgerrepræsentations forhand­ linger, till. 1952-53, s. 301-02. 19. Tillæg til Statstidende torsdag den 24. marts 1938. 20. Københavns borgerrepræsentations forhandlinger 1952-53, s. 884-96; til­ læg 1952-53, s. 299-308.

17