HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Anmeldelser

I bogen er der mange direkte og indirekte hentydninger til kolossen Københavns ak­ tuelle problemer, men de fleste er gode og højrelevante, og man kan kun ønske for forfat­ teren og for Københavns kommune, at han vil fortsætte sine studier og føre sine under­ søgelser frem til 1950'erne, den periode, hvor jo yderkvarterernes bebyggelse og byplan­ lægning realiseredes og hvor i hvert fald traditionen vil vide, at man i socialdemokratisk regie revolutionerede menigmands boligforhold (f.eks. karrébebyggelsen Genfore­ ningspladsen i Brønshøj) og hele levestandard og livsstil. Bogen, der er udstyret med et glimrende og pædagogisk velvalgt illustrationsmateriale afsluttes med et omfattende noteapparat, bibliografi og sagregister samt med en nyttig serie biografier over de impli­ cerede personer. Hvis jeg skulle give Københavns Kommune et godt råd ville det være at tage denne bog til sig. Tim Knudsens betragtninger over plan, orden, magtinteresser og sociale og politiske konflikter har ivirkeligheden gyldighed langt ud over bogens rammer.Hanhar visioner og kan anvende sin historiske indsigt til diskussionen af nutidens københavn­ ske problemer. Køb denne mand fri i et åremål og bed ham fortsætte sine studier op til nutiden, giv ham fri arkivadgang og frihed til at skrive, som han vil. Det kan der komme meget godt ud af. Kommunen kan få en række ubehagelige sandheder revet i næsen, men så sandelig også sikre sig et arsenal af gode ideer til at overveje, hvad vi egentlig vil med denne, når alt kommer til alt, overordentlig vellykkede by, der trods middelmådig­ hed og kompromiser alligevel er blevet en by, vi kan være stolte af, også når vi måler os internationalt. Helge Gamrath Luise Skak-Nielsen: Alle kender Bldgdrdsgade. Hans Reitzels Forlag a/s ogBymuseet 1989. 248 sider ill. Pris kr. 240. Med den foreliggende bog er der endelig sat forskningsmæssig fokus på et beklagelig overset byelement i den københavnske helhed. De gamle og noget miskendte forstæder, der opstod på demarkationsjorderne uden for fæstningsbyen København i det halve år­ hundrede efter arealernes frigivelse i 1850'eme, har i almindelighed været opfattet som stereotyper:Vesterbro med forlystelseslivet, det hårde miljø og slumbebyggelsen, Frede­ riksberg med det pæne klientel og villakvartererne, Nørrebro med de solide arbejdere i små og overbefolkede lejligheder i alt for tæt bebyggede kvarterer og Østerbro med de lidt pænere mennesker i en absolut pænere bydel. Arkitekturhistoriske og bebyggelseshistoriske studier har siden givet os et mere diffe­ rentieret billede af den tidlige forstadsbebyggelse med en udnyttelsesgrad og et socialt mønster, der lå langt fra de senere fastslåede stereotyper. Men den hårde arealudnyttelse kom, og den sociale segregering, som vi kender fra skønlitteraturen og myterne blev i højere grad en kendsgerning. Brokvarterernes huse og mennesker har ikke været særlig interessante for andre end socialforskerne, de har været opfattet som masseprodukter med en ensartethed, som først de seneste årtiers langt mere monotone byggerier med massive sociale problemer har fået os til at se kvali­ teterne og variationerne i.

187