HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Anmeldelser

kommer derved med »indenfor snorene« i det miljø, der forsvandt med den seneste re­ form på Fondsbørsen i 1989. Vi møder hele rækken af de store vekselererhuse: Henriques, Brødrene Salomonsen, Levin, I. S.Hahns Enke, Brødrene Trier, H. P. Hansen Junr. og mange flere. Og vi er med på Børsen og til efterbørsen i børssalen. Kampen mellem vekselmæglerne og vekselererne følges, indtil det skarpe skel mellem de to grupper forsvandt i 1871 med kursnoteringsud­ valget. Her blev vekselmæglere og vekselerere repræsenteret med henholdsvis 5 og 3 medlemmer. Økonomiske episoder i Danmarkshistorien belyses glimtvis, som for eksempel da sta­ ten skulle tilbagebetale medgiften for dronning Caroline Mathilde efter opløsningen af hendes ægteskab med ChristianVII.Huset Ryberg og co. skaffede sterlingveksler, der var svære at opdrive i København. 11809 var regeringen i en situation, hvor den måtte over­ drage Kurantbankens statsobligationer til salg. Heraf kunne nogle konsigneres mod for eksempel adelsrettigheder, titel af friherre eller greve - hvis kongen fandt personen vær­ dig. Staten lånte enorme beløb afprivate banker og vekselerere.Joseph Hambro lånte for eksempel staten 900.000 mark i 1818. Grosserer-societetet købte børsbygningen i 1857, men først i 1874 vedtog kursnote­ ringsudvalget regler for den offentlige kursnotering på Børsen. Afvedtægterne fremgik det, at vekselmæglernes og vekselerernes kursnoteringsudvalg skulle afgøre alle spørgsmål om noteringen. Formanden for udvalget skulle være vekselmægler. Især blandt vekselererne var det jødiske element fremherskende, og der udgik derfor ingen meddelelser lørdag eller på mosaiske festdage. I Århus blev der afholdt børs fra 1872-1920, og der var tilløb til at oprette en børs i Odense. Vedtægter for terminsforretninger på Københavns Fondsbørs trådte i kraft januar 1929, og der blev etableret et likvidationskontor med lokaler på Børsen. Men anmeldel­ serne fra vekselererne udeblev. De havde ikke bedt om en terminsbørs. Efter nogle æn­ dringer i systemet åbnede terminsbørsen for alvor i august 1929, men tidspunktet var dårligt, da den blev indført på et tidspunkt, hvor børsforretningerne aftog efter verdens­ krisens udbrud 1929. Det blev belastende at afholde omkostningerne hertil, og deltagere udmeldte sig det følgende år. Bogen er ført op til vekselerermonopolets afskaffelse med lovændringen i 1986 om Kø­ benhavns fondsbørs, hvorefter der var fri adgang til at etablere børsmæglerselskaber, og opråbsnoteringen i obligationssalen for sidste gang fandt sted i februar 1989. Men perio­ den efter 1945, er som titlen også markerer, sparsomt belyst. Værket er glimrende illustreret og forsynet med et grundigt noteapparat. Det er skre­ vet for Foreningen afFondsbørsvekselerere,men det er også læseværdigt for den,hvis hi­ storiske interesse ellers fokuserer på forhold »uden for snorene«. Gitte Kjær Tim Knudsen: Storbyen støbes. København mellem kaos og byplan 1840-1917, Akademisk Forlag, 1988. København i det 19. århundrede er et af de videnskabeligt set dårligst undersøgte og der­ forvanskeligste felter ivor hovedstads historie. Ikke sådan at forstå, at derikke foreligger

184