HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Anmeldelser

Poul Grinder Hansen. Til fremstillingen i Danmarks Kirker bør man inddrage Grinder Hansens artikel i Bygningsarkæologiske studier 1987 p. 89-103, hvor Charles Christen­ sens rekonstruktion af kirkens ydre for første gang er publiceret. Det er meget interessant læsning og en god illustration af kirkeværkets praksis m.h.t. at inddrage alle tænkelige kilder ud over de arkæologiske. Kortmaterialet og prospekter­ ne over byen er udnyttet og dernæst alle de mange utrykte kilder stammende først og fremmest fra Rentekammeret og Danske Kancelli i Rigsarkivet, (en central kilde er såle­ des en opmåling af bygningen fra 1645). Centralbygningen var anlagt amfiteatralsk med skrånende gulve ned mod centrum. 48 søjler skulle bære de mange hvælv over de 12 sek­ tioner.Vis-a-vis tårnet ivest var der i den østlige 12-del planlagt et alter op ad en søjle med krucifix. Kirken har på mange måder et direkte arkitektonisk slægtskab med Trefoldighedskir- ken i Christiansstad i Skåne, men endnu mere interessant er det, at forfatteren slår fast, at rotunden i virkeligheden var et af Christian IV-tidens mest ambitiøse og prestigefyldte byggerier. Når bortses fra Christiansborg Slot, er en så stor københavnsk enkeltbygning næppe blevet planlagt og påbegyndt, før det 19. århundrede. Kirken omtales normalt på grund af de nærliggende Nyboder som sømændenes kirke, og ganske vist var flåden en højt prioriteret del af Christian IV's danske kongemagt. Det er dog ikke sært, at forfatte­ ren søger videre omkring for at finde forbilleder og paralleller. Den protestantiske rund­ kirke er ingenlunde et ubekendt begreb og med støtte ibl.a. de svenske kunsthistorikere Hamberg og Eimers studier kan den protestantiske - ikke mindst nederlandske rundkir­ kebygning - påvises som et sandsynligt forbillede. Christian IV's rolle som protestantis­ mens forsvarer fastholdtes på trods af nederlaget i 3O-årskrigen, og det er nærliggende at tænke sig S. Anna Rotunda som en slags nordeuropas protestantiske højborg - i yderste tilfælde en slags luthersk »Peterskirke«. Hele brugen af arkitekturen som middel til at fremme Christian IV's politiske og kirkelige program er for alvor sat i gang af Hugo Jo- hannsen, men at der er mere at gøre i den forbindelse vidner de udmærkede arbejder af Poul Grinder Hansen om. Tanken om en rundkirke i Nykøbenhavn blev iøvrigt ved med at spøge, og i 1730’erne sattes Eigtved i gang med at projektere en sådan, dog aldrig påbegyndt rundkirke. I Fre- deriksstaden kom der gang i sagen efter 1749 med Eigtveds/Jardins kirkeprojekter, men først i 1890'erne lykkedes det med Tietgens Marmorkirke. Heftet rummer desuden en gennemgang af de slotskirker, der projekteredes i 1660'er- ne og i 1690'erne (Tessin) i forbindelse med de aldrig realiserede planer om et nyt resi­ denspalæ for den enevældige kongemagt, og endelig er der enkelte rettelser og supple­ menter til de tidligere Københavnsbind, samt et personregister til vol. 3-6. Helge Gamrath Ib Gejl: Indenfor snorene. Fondsbørsvekselerernes historie - især til 1945.349 sider, ill. Kr. 300,00. Erhvervsarkivet. Århus. Ib Gejl følger en ung mand til vekselmæglereksamen i 1809. Den mundtlige eksamen var betingelsen for at blive beskikket som vekselmægler og deltage i noteringen. Læseren

183

Made with