HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Anmeldelser

Sammenholdt med værkets øvrige bind må man beklage, at bygningsarkitekturen praktisk taget ingen selvstændig plads har fået i dette bind. Forfatteren interesserer sig tydeligt nok mest for den »sejlende arkitektur«, og det er ikke helt nok at henvise læseren til anden litteratur for så vidt angår bygningerne i land (forordet s. 5). Der er altså i dette bind ikke tale om en topografisk vandring på Holmen, men om en kronologisk gennemgang, støttet af mange afbildinger og skitser. Med det afsluttende luftfoto og kort af Holmen i dag er man i stand til at knytte trådene til nutiden. Begrundelsen i forordet for den kronologiske fremstilling - at områdets bebyggelse er sket gradvist op til nutiden, tilpasset flådens behov og udviklingens krav - kunne vel gælde for alle bind i dette værk. Problemet ved den rent topografiske disposition er be­ rørt flere gange i anmeldelserne af de foregående bind, og muligheden af en kombina­ tion af de to dispositionsmåder har været nævnt. I dette bind er den valgte fremgangsmå­ de, selv om den afviger fra værkets generelle plan, nok rigtigt valgt, alene fordi der er tale om et område, som den almindelige læser ikke kender eller dårligt har mulighed for at lære at kende ved selvsyn, som det er tilfældet med den øvrige by. Men det har også gjort det muligt at prøve at beskrive området som een, levende organisme, hvilket utvivlsomt er en adskilligt lettere opgave for dette område end for noget af områderne i de øvrige bind. Her i 300-året for Holmens grundlæggelse og året efter beslutningen om dens nedlæg­ gelse som værft og reduktion fra flådestation til anløbshavn med deraf følgende nedlæg­ gelse af værfts- og magasinfunktionerne, må man glæde sig over, at dette bind er kom­ met med i København før og nu. Læseren har fået en velskrevet og alsidig indsigt i denne på en gang kendte og ukendte del af byen. Holmens facade mod havneløbet - med or­ logsskibene - er en del af byens karakter. H. D. Gautier Med dette hefte afslutter Danmarks Kirker, efter næsten 50 års arbejde, de 6 bind om de københavnske kirker. Hefte 33 slutter sig til hefte 31-32, der behandler forsvundne kirker i København (se årbog 1988 p. 171 f.). I hefte 33, der iøvrigt omhandler planlagte, men ikke realiserede kir­ ker, samler hovedinteressen sig om den påbegyndte men aldrig fuldførte S. Anna Rotun- da, der grundlagdes i 1640. Den store rundbygning eller 12-kantede kirke placeredes vest for Nyboder mellem Østervold og Rigensgade, og nåede i løbet af de næste tre år helt op til gesimshøjde. Den ses på en del københavnske prospekter fra ca. 1650-60, bl.a. på grund af sine vældige dimensioner (med en omkreds på næsten 200 m).Torstensson-kri- gen 1643-45 satte en effektiv stopper for det videre byggeri, men kæmpetorsoen blev dog stående helt indtil 1662, da grunden og bygningen solgtes til generalbygmester Heinrich Ruse, der derefter fik tilladelse til at nedbryde den. Arkitekt Charles Christensen interesserede sig omkring 1930 for kirken og gravede i området, hvor Polyteknisk Læreanstalt var ved at bygge. Hans fortjenstfulde arbejde er nu på det »papirhistoriske« område blevet fortsat og foreløbig fuldført af historikeren Danmarks Kirker: København 33. hefte: Projekterede Kirker i København 1600-1750 (red. afBirgitte BøggildJohannsen), 1988. 124 s. 94,50 kr.

182

Made with