HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1990 h5

Anmeldelser

Københavnfør ognu - ogaldrig.Redaktion og billedteksterBoBramsen. UdgiverPalleFogt- dal. 11 bd., sælges samlet. Bd. 5 Kgs. Nytorv, Rosenborg ogNyboder.AfSys og GodfredHart- mann, 1988, 536 s. Bd. 6 Frederiksstaden og Nyhavn. Af Tobias Faber, 1989, 496 s. Bd. 7 Christianshavn. Af Claus M. Smidt, 1989, 512 s. Bd. 8 Holmen og Orlogsvcerftet. AfSvend Thostrup, 1989, 256 s. Med bind 5-7 har værket bevæget sig uden for de middelalderlige byområder bag de æld­ ste volde og over i de områder, der på Christian IV's tid blev inddraget i byen og efterhån­ den bebygget. Det er områder, der er blevet til ved en egentlig byplanlægning. Bd. 5 omfatter »Ny-København«, Bd. 6 Frederiksstaden og Bd. 7 Christianshavn, områ­ der der blev bebygget, efter den sprængning af det middelalderlige København, som Christian IV begyndte ved at flytte den gamle Østervold med Østerport for enden af Østergade i en bue ud til det nye fæstningsværk Set. Annæ Skanse, det som Frederik III senere udbyggede til Kastellet. Christianshavn blev anlagt som en fæstnings- og han­ delsby på Københavns søside. Og efter erfaringerne i svenskekrigene 1658-59 blev fæst­ ningen i syd også forstærket, og bag den anlagdes kvarteret Frederiksholm (omtalt i bd. 2). I Christian V's tid, i 1680'erne, anlagdes det såkaldte »Nye Werck«, rækken af bastioner fra syd for Christianshavn og op omkring Nyholm, flådens nye værft, der netop blev an­ lagt fra 1690. Således fik København i løbet af det 17. århundrede en imponerende fæst­ ning, der omkransede et areal, som gradvist bebyggedes i det 18. århundrede og først at­ ter blev sprængt af byudviklingen i det 19. århundrede. I dag står Kastellet og Christianshavns volde som et monument over denne fæstning, og inden for voldene afspejler gadenettet i Nykøbenhavn, Christianshavn og Frederiks­ staden de byplanmæssige intentioner. Hele denne udvikling anskueliggøres klart i de tre bind, ikke mindst i en række samtidige stik og nogle fortrinlige kortskitser., De i disse bind behandlede områder er alle blevet forskånet for de store brande. Til gengæld er dele af dem præget af forskellige former for byfornyelse:udskiftning af enkel­ te huse, sanering af hele kvarterer, trafikplanlægning - og den forandring, der sker ved ændring af erhvervsvirksomheden i et kvarter. Bd. 5 er skrevet af forfatteren, forlagsredaktør Godfred Hartmann og kunsthistorikeren, kontorchef i Planstyrelsens bygningsfredningskontor Sys Hartmann. Det er ikke anført, hvem der har skrevet hvilke afsnit, men det fornemmes vist ret tydeligt. Bindet rummer et afsnit om de oprindelige planer for anlægget af Nykøbenhavn. Umiddelbart forekommer det nærliggende at have indledt bindet med dette afsnit, men det findes placeret efter omtalen af Kgs. Nytorv og Gothersgade og lige forud for afsnittet om Rosenborg, som byggedes før disse planer, og som de netop ikke har meget at gøre med. Herefter behandles Borgergadekvarteret, inclusive et særligt afsnit om dets sane­ ring, Nyboder, Rigensgadekvarteret, Store Kongensgade og endelig Grønningen. Det er altså et ganske omfattende og sammensat kvarter, der her behandles.Som promenade er den valgte disposition naturlig, men den kommer til at splitte afsnit, der naturligt hørte sammen, og bindet virker derfor nok lidt mere ujævnt end nødvendigt.

178